Mogwai nægter at anerkende de konventionelle måder at lave musik på, og ikke mindst de kommercielle hensyn, der ofte kræver tre vers og et fængende omkvæd
af Laurids Hovgaard
Klokken er 20.54. Pumpehuset, København. Lørdag. Koncert med Mogwai.
Fem minutter før det annoncerede starttidspunkt slentrer seks anonyme svenskere ind på scenen, og fokus bliver fjernet fra lunkne fadøl og op på scenen.
Ellis The Vacuum Child leverer en halv times støjende instrumental guitarrock, dog uden at efterlade noget imponerende indtryk.
Kl.22.03
Temperaturen er på kogepunktet, både i forhold til den fysiske temperatur og ikke mindst stemningen. Det legendariske skotske band Mogwai ligger koncentreret og hårdt ud med nummeret Christmas Steps fra min personlige favoritplade, Come On Die Young fra 1999.
Der skal i øvrigt ikke lyde flere namedroppings af sange, navne, plader ocs. da der ikke er noget værre end at læse en anmeldelse fyldt med ligegyldige navne der ikke beskriver musikken, men kun tjener formålet, at lade som om, anmelderen er inde i sit stof.
De næste halvanden time flyder ud i en lang støjende musikalsk rejse, ledt an af tre guitarer, en bas og trommer. Bandet benytter sig kun sjældent af de to mikrofoner på scenen, da Mogwais kendetegn netop er, at vælge musikken og lyden frem for tekster og sange.
Mogwai nægter at anerkende de konventionelle måder at lave musik på, og ikke mindst de kommercielle hensyn, der ofte kræver tre vers og et fængende omkvæd.
Alligevel har de formået at fylde Pumpehuset i København til bristepunktet og det er snart flere uger siden, koncerten blev meldt 'Alt Udsolgt.'
Og dét til trods for at deres musik hele vejen igennem flyder sammen i et organiseret lydkaos, der kræver koncentration og opmærksomhed fra lytteren.
Som koncerten forløber suges publikum da også længere og længere ind i bandets dragende univers og kombineret med det kraftfulde stroboskoplys bliver det til en totaloplevelse, man skal lede længe efter blandt danske bands for tiden.
Kl.23.35
Gennemblødte af sved slutter Mogwai af i et inferno af lyd og lyskaos.
Det har været en af de sjældne rockkoncerter, hvor det er så pokkers svært at formulere oplevelsen ned på papir, men det her var mit bedste bud.
Mogwai. Lørdag. Pumpehuset. Kbh.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278