Årets solidaritets-lotteri sætter fokus på, at Cuba har været udsat for terrorisme fra amerikansk jord i 49 år. Der er mange, som bliver ofre på forskellige måder
'Jeg vil gerne se min far.'
Sådan lyder det på forsiden af den lodseddel, som Dansk-Cubansk Forening fra i dag udsender. Den skal sælges i hele landet i 6000 eksemplarer. Den 3. december skal der gerne være udsolgt, fortæller foreningens næstformand Krista Sørensen, da udtrækker Notarius Publicus en vinder af hovedpræmien; en rejse for to til Cuba.
Der er også 35 andre præmier; Cuba-rom, Havanna cigarer, Fidel-bøger og Che t-shirts.
Men hvorfor står der 'Jeg vil gerne se min far' med store bogstaver på forsiden af lodsedlen?
- Pigen hedder Ivette, forklarer Krista Sørensen. Ivette er yngste datter af René Gonzalez, som sidder fængslet i USA på niende år. Ivette og hendes storesøster og moderen Olga Salanueva lever i Cuba, og de har i seks år ikke fået lov til at besøge faderen og ægtemanden i det amerikanske fængsel.
- Dansk-Cubansk Forenings lotteri i år sætter fokus på terrorisme mod Cuba fra amerikansk jord. Vi samler underskrifter ind på en appel (se andet sted på siden, red.) rettet til det amerikanske folk og Kongressen i Washington. Det er en underskriftsindsamling som foregår i mange lande i Europa, og målet er at få lagt pres på præsident Bush og hans justitsministerium, så de fem fængslede cubanere opnår retfærdighed.
Retfærdighed er, at de bliver løsladt nu, og at der eventuelt gennemføres en ny retssag i en anden by end Miami.
Den første retssag, som endte med flere livstidsdomme, blev genemført i Miami, hvor eksilcubanere af værste skuffe kontrollerer medierne, forretningslivet, det politiske liv og domstolene.
Overskuddet fra lotteriet går, som det skal, til et humanitært formål; nemlig støtte til at lille Ivette, hendes mor, søster og bedstemor samt andre familiemedlemmer til de fem fængslede cubanere kan få den bedst mulige støtte. Det er der en fond under Cubas parlament, som tager sig af. Overskuddet bliver overført til denne fond.
Hvis man vil købe lodsedler - eller hvis man vil hjælpe Dansk-Cubansk Forening med at sælge nogle af lodsedlerne, er man meget velkommen understreger Krista Sørensen. Man skal blot ringe, skrive eller maile til foreningen.
- Lodsedlerne går traditionelt som varmt brød, siger Krista Sørensen, som for 11. gang står for gennemførelsen af det traditionsrige 'Solidaritets-lotteri: Cuba Lever!'
Solidaritets-lotteri 2006
Viva Cuba - Cuba lever!
Vind: En rejse for to til Cuba, værdi 16.000 kr.
35 andre præmier:
10 x 1 fl. Cubarom, Havana Club 7 år ˆ 199 kr.
10 x Ny bog om Fidel Castro: Man kan ikke slå idéer ihjel ˆ 199 kr.
5 x 2 ægte Havanna-cigarer ˆ 150 kr.
5 x bogen Frihedskæmperen Che Guevara ˆ 140 kr.
5 x Che-t-shirt ˆ 75 kr.
Præmier for i alt 21.805 kr.
6000 lodsedler * Pris pr. lod: 10 kr.
Bestilles hos:
Dansk-Cubansk Forening
Nørre Alle 11A
2200 København N
Telefon/fax: 38 10 15 50 (onsdage kl. 17-19).
E-mail: cubavenner@dbmail.dk
Hjemmeside: www.cubavenner.dk
Giro: 7 15 30 15
Vindernumrene offentliggøres ved VERDENSJULEMARKED i Medborgerhuset, Kapelvej 44, København N, søndag den 3. december kl. 17.00. (OBS: Verdensjulemarked åbner kl. 15).
Vindernumrene offentliggøres også i Dagbladet Politiken og Dagbladet Arbejderen tirsdag den 5. december - samt i bladene Skub, Kommunist og Cuba-Bladet i december.
Vindernumrene kan ses på Dansk-Cubansk Forening hjemmeside: www.cubavenner.dk
Sker i dag
Torsdag den 21. september kl. 19.30 skydes lotteriet i gang i Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11 A, København N.
Kl. 20 vises dokumentarfilmen 'Mission against Terror'. Filmen fortæller historien om 47 års terrorisme mod Cuba med hovedvægt på sagen om de fem fængslede cubanske antiterrorister.
Alle er velkomne. Gratis adgang.
Følg sagen på internettet:
www.freethefive.org & www.antiterroristas.cu
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278