Musical`en Den Blå Karrusel om attentatet på regeringsleder Estrup blev anmeldt lørdag. Her følger lidt baggrund for attentathistorien, indsamlet af vor anmelder

af Karin Busk
Kunne man forestille sig at statsminister Anders Fogh sendte Folketinget hjem, fordi de ærede medlemmer ikke ville stemme for hans finanslove ?
Nu er det jo slet ikke nødvendigt, da et flertal af politikere i dag står på nakken af hinanden for at føre Foghs politik igennem.
Men vi har haft en sådan en situation i Danmark. Ganske vist for over hundrede år siden.
Netop denne sag er noget af baggrunden for musical`en Den Blå Karrusel, der lige har haft premiere i Århus.
Da regeringsleder Estrup sendte rigsdagen hjem i 1875, blev det af ganske mange betragtet som et brud på forfatningen.
Danmark havde jo fået sin grundlov i 1849, der skulle sikre demokratiet og befæste opgøret med kongemagt og godsejervælde.
Hvis Rigsdagen, altså den tids lovgivende forsamling i Danmark, ikke kunne samles, gav forfatningen dengang mulighed for at regeringen kunne udstede love. Foreløbige love. Disse måtte ikke være grundlovsstridige og skulle straks forelægges rigsdagen, når den igen trådte sammen.
Vi har en lignende paragraf i den nuværende grundlov, nemlig paragraf 23. Kig lige på den.

Forhadt
Men hvad forhindrede rigsdagen i at samles under Estrup?
Styrkeforholdet var imidlertid sådan at Estrup kunne opretholde sin magt ved vold. Han oprettede De blå Gendarmer, et bevæbnet politi, der samtidig stod for skatteopkrævninger.
Selv om regeringslederen Estrup var meget forhadt, så lykkedes det ham mærkværdigt nok at holde sig på posten i knapt 20 år. (1875-94). Og heri ligger det interessante. For selv om modstanden i befolkningen var stor, tog ingen oppositionsledere initiativ til at føre modstanden igennem.
Kapitalismen er i udvikling i Danmark i disse år. Industrialiseringen begynder for alvor. Folk rykker fra landet ind til de store byer og bliver arbejdere. De første fagforeninger ser dagens lys og Socialdemokratiet dannes i 1871.
På landet vokser arbejderklassen også. Mange er daglejere og tjenestefolk. Reelt sat udenfor indflydelse. For at have stemmeret skal du have ejendom, være fyldt 35 år og ikke være kvinde.

Det udeblevne slag
Både arbejdere, tjenestefolk, husmænd, bønder, studenter og intellektuelle var oprørte over forfatningsbruddet. Det gik så vidt, at der blev dannet riffelforeninger, hvis det skulle komme til væbnet opstand mod Estrup og hans støtter.
Socialdemokratiets ledelse lod partiet Venstre styre slagets gang. Et slag, der aldrig blev til noget. I stedet splittedes Socialdemokratiet. Gerson Trier med flere dannede en opposition i partiet.
I 1885 forsøger en ung typograf at skyde Estrup. Det mislykkes og giver Estrup en midlertidig sympati. Mordforsøget medførte forvirring. Den utilfredse befolkning ønskede ikke et mord, men en regerings afgang.