Musical`en ¤¤Den Blå Karrusel¤¤ om Estrup i 1880`erne skraber lige fernisen af forestillingen om det altid pæne og demokratiske Danmark, og viser, at der er forskellige klasser i samfundet

af Karin Busk
Kan man diskutere terrorisme i en musical ?
Komponisten Kim Sørensen og forfatterenThomas Høg fra Nyt Dansk Musikteater har kastet sig ud i et både kunstnerisk og politisk dristigt forsøg med deres nyeste musical Den Blå Karrusel. En musical om Estrup og grundlovsbruddet i 1880`erne.
I deres tanker bag musicalen skriver de to:
'Hvor går grænsen for anvendelse af vold. Er vold noget man til enhver tid og altid skal afholde sig fra, eller er der situationer, som for eksempel når demokratiet er truet, at vi kan tillade os anvendelsen af vold? Verdens store magter holder sig i al fald ikke tilbage når de fører sig frem med demokratiets fane foran missiler og kampvogne.'
I musical`en fokuserer Kim Sørensen og Thomas Høg på den unge Julius, der forsøger at myrde regeringslederen Estrup. De forsvarer Julius, men ikke hans handlinger.
Denne stærke fokusering på unge Julius, gør at den store bevægelse glider i baggrunden. Man savner husmændene, arbejderne, kvinderne , der havde rejst sig i Danmark, og for hvem grundloven og demokratiet ikke var en realitet. De samme som blev svigtet af bønderne i Venstre og af lederne i det unge Socialdemokrati.
Når vi i dag diskuterer terrorisme, taler vi ikke kun om krig og mord. Men lige så meget om overvågning og hvor langt kan staten gå. Om Greenpeace, der blev dømt for at hænge et banner ud på forsiden af en offentlig bygning.
Alligevel er det modigt at tage sådan et historisk og politisk emne op i en musical og pege på nutidens udemokratiske tendenser, som landets ledere og verdens store magter har ikke kun fingrene men hele hovedet sovset ind i.
Kim Sørensen og Thomas Høg skraber med Den Blå Karrusel lige fernisen af forestillingen om det altid pæne og demokratiske Danmark, og viser at der er forskellige samfundsklasser og dermed forskellige samfundsinteresser.