Fra støbeovn til færdig figur eller skulptur. Fra grafikværkstedets tryksværte til litografier. Fra glasstøberi til glaskunst. På besøg i et meningsfuldt aktiveringsprojekt på Vestsjælland

af Klaus Haase
Diskussionen om kunst og livets gang foregår over kaffe og franskbrød på Kulturfanrikken i Jyderup. Et kultursted for arbejdsløse.
En kunstner sidder og holder sin smukke bronzestatue af en balletdanserinde frem. En af de aktiverede skal hjælpe hende med at reparere den. Hun konstaterer at den har været for varm under støbeprocessen.
Selv om der er tale om en tidligere maskinfabrik, der ligger i den lille by Jyderup mellem Holbæk og Kalundborg, handler det ikke om at producere kunst på samlebånd!
Bag ordet Kulturfabrikken ligger det officielle navn, 'Projekt udvej'. Navnet dækker over et aktiveringssted for langtidsledige, der får et kulturelt indhold i deres aktiveringsperiode i samarbejde med professionelle kunstnere. Et projekt, der skulle dannre bro mellem kunst, social trivsel og lokalsamfund.
Stedets leder, Svend Aage, tager imod: Kaptajnen på kulturskuden
Svend Aage er en mand, der udstråler jordbundethed og visioner, når han taler om dét aktiveringsprojekt, han har stået i spidsen for gennem ti år.
Vi mødes i frokoststuen en formiddag sidst i august. I et højloftet rum med hvide vægge prydet af mange indrammede plakater fra regionale kunstudstillinger, sidder Svend Aage sammen med de ansatte.
Der er ikke mere end en håndfuld til pause i dag. Flere er ude og afmontere en række udstillede skulpturer, der har stået fremme et par måneder ved byens smukke sø, Skarridsø.
De har i denne periode været tilgængelige for folket. Nu skal de tilbage til deres ejere.
Svend Aage holder bronzestatuen frem, der har været støbt ved for høj varme.
Han påpeger de skader, der skal udbedres.
Bronzestatuen rejser et tilbagevendende spørgsmål på stedet: Hvor går grænsen mellem håndværk og kunst?. - Kunstnere i dag må være håndværkere af økonomiske årsager, siger en ved bordet. Gennem diskussionen fornemmes, at der er en ligeværdighed mellem aktiverede og kunstnere.

Projektmageren
Da pausen er forbi, sidder Svend Aage tilbage.
- I dette aktiveringsprojekt møder vi i nogle tilfælde arbejdsløse, der har siddet isoleret i årevis og gloet i en flaske på konstanthjælp uden at have haft mulighed for social kontakt, fortæller han fortsætter.
- Det handler om at genoptræne mennesker til almindelige sociale omgangsformer og få fat i de kompetencer, som de har, men i årevis ikke har haft mulighed for at bruge.
Hvad er din baggrund for at lede 'Projekt udvej' som jo er et privat projekt med bestyrelse?
- Tja, jeg blev nærmest headhuntet til stedet. Oprindelig er jeg udlært murer, og har desuden arbejdet som ulandsfrivillig, været projektmager i forskellige sammenhænge: Jeg har bygget ferskvandsakvarier og andre projekter, fortæller han.
Svend Aage, der er 58, udtrykker stor social indignation. Med et skævt smil konstaterer han, at dette projekt ikke alene er en succes, men at det samtidig falder godt ind i den borgerlige regerings ide om at privatisere og udlicitere sociale tilbud, så det hele bliver på markedets præmisser.
Det er tilsyneladende ikke en tingenes tilstand, der deler Svend Aages udelte begejstring. Trods det, at han har medvind i sit job, og udstråler glæde over sin arbejdsplads. Han er ikke glad for tidens højrebølge, og finder, at der er tale om en bevidst strategi: - Via skattestop og udsultning af den offentlige sektor, skal det offentlige gøres uattraktivt, så det private kan overtage, konstaterer han.
- Man skal opleve aktiveringsprojektet som en service overfor professionelle kunstnere i samspil med en menneskelige og social udvikling af de aktiverede, siger Svend Aage, og fortsætter.
- Samarbejdet kan sagtens danne bro, så vejen går fra Kulturfabrikken til Charlottenborg! siger han i stolt og fortsætter.
- Dette aktiveringsprojekt handler om virkelige mennesker modsat en masse andre af slagsen, der bare er pseudoprojekter, hvor man sætter mennesker til at samle kuglepenne eller lignende, der kan gøres på mekanisme samlebånd. Ô
- Her handler det om at få fat i sjælen hos de aktiverede!

Visioner
Afslutningsvis viser Svend Aage rundt på kulturfabrikken.
Vi starter i bronzestøberiet. Her står kunstneren fra frokoststuen sammen med en aktiveret. De er i gang med at give balletdanserinden af bronze den sidste finish. Der er en livlig samtale om udbedringen af de sidste skader fra støbeprocessen.
Herefter går vi til det grafiske værksted, hvor der laves litografier. Endelig glasstøberiet.
Svend Aage beskriver detaljeret og med indlevelse forskellige processer, kunstværkerne skal i gennem i det forunderlige, der danner vejen fra håndværk til ren kunst. Fra støbeovn til færdig figur eller skulptur. Fra grafikværkstedets tryksværte til litografier. Fra glasstøberi til glaskunst.
Her ofte er åbne udstillinger for borgerne. Der er med mellemrum også besøg fra andre kulturinstitutioner i regionen.
Et større projekt er undervejs. Der er planer om at lave et kunst og kulturcenter 'Sølyst' ved Skarridsø.
Dette kan give lejlighed til endnu et frugtbart samarbejde med Kulturfabrikken. En arbejdsgruppe fra nuværende Tornved kommune søger det kommende Ny Holbæks Kommune om accept af dette projekt, og håber samtidig, at erhvervslivet engagerer sig i dette.
Svend Aages bekymring i den forbindelse er, at der kan blive længere til den ny kommunalbestyrelse. Der har hele tiden været et godt samarbejde med Tornveds byråd.
Efter rundvisningen tager vi afsked med Svend Aage. En mand med mange jern i ilden. Midt i et projekt, der danner bro mellem kunst, social trivsel og lokalsamfundet.