De optrædende prøver tøj og klovner sig gennem denne kærlighedskomedie, der er et væld af lag på lag af intriger og forvekslingsnumre

af Klaus Haase
Barberen i Sevilla er en af de operaer, der har haft flest forestillinger på Det Kgl. Teater. Det skulle altså være en forudsigelig klassiker at smide på plakaten. Men sådan blev det ikke!
Der mødte publikum en fæl overraskelse, da de tog plads: For det første stak nogle dårligt placerede kulisser i øjnene. Kostumer hang stadig på en stumtjener. Tæppet var ikke trukket for. Lige pludselig så man en flok operasangere traske skødesløst rundt på scenen og samtale bortvendt fra publikum.
Strejker de? Scenepersonalet? Sangerne?
Symfoniorkestret satte ind. Tøvende kom sangerne i gang. Mellem scenerne arrangerede de selv de selv rullende kulisser.
På det tidspunkt lå ordet skandale givetvis i luften.

Så skete noget
Men så skete miraklet: Den velspillede ouverture dirigeret elegant af Thomas Søndergård blev afløst af en 'famlende', men samtidig selvsikker operastab.
Ganske vist lagde de påfaldende meget i begrebet komedie, gjorde nar af hinanden, og når de var færdige, satte de sig ude i hjørnet, synligt for publikum, og legede bænkevarmere. Indtil det atter blev deres tur.
De optrædende prøvede tøj, og klovnede sig gennem denne kærlighedskomedie, der var et væld af lag på lag af intriger og forvekslingsnumre.
En blanding af distance og selvparodier kombineredes med vidunderlige sangpræstationer. Duetter voksede til kvartetter atter til sekstetter. Virtuost sang de medvirkende i munden på hinanden. Kom virtuost gennem halsbrækkende arier.

Overraskende
Det gik efterhånden op for publikum, at overraskelserne og 'skandalen' ganske enkelt var en del af Kasper Bech Holten og John Lauersens anarkistiske iscenesættelse. Om det så var dirigenten, blandede han sig i replikkerne!
Blandt sangerne skal Elisabeth Jansson fremhæves for sin sang og udstråling. Resten af de optrædende glimrede ved deres kollektive samspil.
Den provokerende iscenesættelse fik mig til at tænke på Brecht og Dario Fo.

Barberen i Sevilla.
Gioachino Rossini.
Det kongelige kapel.
Dirigent: Thomas Søndergaard. Iscenesættelse: Kasper Bech Holten og John Laursen.
Opføres sidste dag på Det Kongelige teaters gamle scene. men går på turne til
Ålborg, Viborg, Holstebro, Randers, Esbjerg og Vejle.
www.kglteater.dk