Vestbirk Højskole lukker. Der er ingen hjælp at hente fra regeringen. Det er markedsøkonomiens lov, der må herske. En ide skal kules ned

af Anders Fenger
I sidste uge måtte størstedelen af Vestbirk Højskoles elever pakke kufferten og rejse hjem. Skolen lukkede efter 122 år. Der er ikke flere penge. Vestbirk Højskole har i mange år været kendt for at levere musikundervisning på et højt niveau.
Og på Rødding Højskolemangler de at rejse en million kronerinden 12. oktober. Ellers er det slut.

Regeringen er tavs.
Det er egentligt pudsigt. For over hundrede år siden var de toneangivende højskoler aktive i Venstres kamp mod den enevældige leder af regeringen, Estrup, og flere af højskolerne mistede for en tid de statstilskud, som modstræbende var blevet tilstået dem.
I dag er situationen den, at den ene højskole efter den anden lukker fordi støtten til dem er for lille fra regeringens side. Og, fordi det er blevet dyrt for almindelige unge at betale for opholdet.
I dag er der 78 højskoler tilbage. Mod 107 tidligere.

Uvilje
Krisen for højskolerne fik i maj måned den tidligere forstander på Askov Højskole, Henning Dochweiler til at skrive i Berlingske:
'Når jeg sagde min stilling op efter 100 måneders hård og ikke resultatløs kamp, skyldes det en erkendelse af, at de bestemmende politikere ikke ønsker at se højskolerne som medspillere. Det fremgår af det meget beskedne forslag til en ny højskolelov, som nu omsider er fremlagt.'
For ham og mange andre i højskolemiljøet stod det mere og mere klart, at højskolerne skal til at presses ind som en del af ungdomsuddannelserne. Bertel Haarder og med ham et politisk flertal vil lave en begrænset form for kompetencegivende undervisning i højskolen. Måske med prøver.
Intet under, at der kom et ramaskrig.
Prøver og eksamen er fuldstændig i modstrid med ånden i højskolelivet.
Pengeideerne og markedsøkonomiens indtog er i strid modsætning til sammenhold, kollektivitet, fri samtale på tværs af uddannelse, sociale baggrund og politiske holdninger.

Grundtvig
Det var Grundtvig, der i 1830'erne og 1840'erne satte gang i tanken. Folk efter ham oprettede højskoler for den folkelige dannelse. Dette begreb blev forstået som modsætning til den fine, akademiske dannelse.
Grundtvig havde nemlig uvilje mod en overklassekultur, der omgærdede hele samfundet. En kultur, der krævede, at du kunne tysk og latin.
Grundtvig forestillede sig, at højskolerne skulle henvende sig til unge mænd fra alle grupper i samfundet.
Siden er der kommet socialdemokratiske højskoler og socialistiske højskoler til. De fleste er kvalt allerede i markedsøkonomiens trange luftrum.
Arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø nåede dog omkring år 1900 i sine unge år i øvrigt at besøge Askov Højskole. Og han var vild med opholdet og ideen.
Men nu skal det være slut.

Gør noget
Hvis Rødding Højskole, der er fra 1844, må dreje nøglen om den 12. oktober 2006, varsler det en lang række yderligere likvideringer af højskoler i den nærmste fremtid.
Der må rejses en storm mod Bertel Harder og Brian Mikkelsen, vor såkaldte kulturminister..
Åbn for pengekassen og støt denne vigige del af dansk kulturarv. Begynd med at sende en sølle million til Rødding Højskole. Det gør ikke ondt.
Og spar så på militæret, kommunenedskæringerne og motorvejene.