20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rapport fra en succes

Rapport fra en succes

Onsdag, 04. oktober, 2006, 00:00:00

Hvad er det, vi kan risikere at miste? Hvad er det, der er truet? Vi sendte vor jazz-anmelder på musikhøjskole, inden allesammen lukker

af Ib Olsen
Et par måneder før nyheden om, at Vestbirk Højskole lukker, starter en uges jazz-kursus på Støvring Højskole.
De fleste anmeldere er sikkert gode til at kritisere nye jazz-cd`er, men til selv at udøve jazz med et vellykket resultat, kniber det nok lidt mere. Derfor
Medbringende elguitar, forstærker, nodepult og så videre hentes i Århus to korpiger, der skal til koruge samme sted. De sparer en retur--billet til DSB. Og så er der selskab på vejen.
Teltet rejser sig flot på Safari Camping, der ligger otte kilometer fra Støvring Højskole i Jylland.
Foran ligger en uges jazz-kursus som dagkursist. Det koster 1000 mindre end normalt. Der er fuld kost på skolen og man slipper for at skulle dele værelse med nogen. Således spares 600,- på pensionistbudgettet.

Timing
Efter en dejlig aftensmad samles gruppen i øvelokalet. På programmet står 'Tenor Eleven' af Gene Ammons. Gruppen består af to elguitarister, en elbas, en på trommer samt kursusleder Ask på tenorsax.
Dagen efter fortsætter med non-stop musik afbrudt af frokost med efterfølgende pause.
En blues i Bb kommer med i programmet sammen med 'The Way You Look Tonight' samt en 'Bossa Nova Gentle Rain' af den brasilianske guitarist Luiz Bonfa.
'Hold My Breath' af Josefine Cronholm er meget smuk, men med sit langsomme tempo stiller den store krav til korrekt timing. Bassen slår første tone an, så kommer guitaristerne med hver sin forskellige melodistemme og sangerinden falder ind.
Det begynder at lyde helt godt.
Fredag aften ved afslutningskoncerten skal alle numrene gerne være godt indøvet.
Når trætheden melder sig er underviseren god til at overtale gruppen til en ekstra gennemspilning.

Luft og vand
Tirsdag eftermiddag stiger de fleste op i bussen, der har en stor trailer med kanoer efter sig. Bussen kører ud til Lindenborg å. Og så er det ned ad åen med tre personer i hver kano. Frederik, den ene elguitarist, har sikret sig en plads i jazz-anmelderens kano, idet han mener, at når denne ror i kajak næsten hver dag, må denne person også være god til kano.
Kanoen overhaler fire andre på turen, men alligevel kommer to unge køkkenpiger først i mål, og de har således gjort sig fortjent til den prikkede åtrøje.
Det er en god ide med en sådan kanotur, naturoplevelser og ikke mindst lidt motion. Det kan være hårdt at sidde ned og spille i flere timer.

Indøvningsfasen
To eftermiddage er der master class. Guitaristerne samles hos musiker, Niclas Knudsen, som giver en masse gode tips.
Fredag aften er der afskedskoncert med samtlige jazzgrupper på scenen efter tur. Om eftermiddagen har vi hørt, hvad koret har fået ud af ugens øvelser. De 10 piger synger smukt.
Selve indøvningsfasen inden koncerten været det vigtigste. Det er en rigtig god oplevelse at høre andres mening om, hvordan et stykke jazz-musik skal spilles.
Stemningen er god. Med en blanding af helt unge fra 18 år. Jazzsangerinderne er måske 18- 22 år. Baritonsaxofonisten Mogens er alderspræsident med 78 år.
Højskolen er forsynet med virkelig gode lærekræfter, en fremragende mad.
Mon ikke, man ses næste år?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur