Man kan nærmest kalde dette teaterstykke for et fusionsstykke. De dramatiske virkemidler er blandet godt sammen i Åstedet på Husets Teater i København

af John Bruun og Nick Bruun
Der er mørkt, irriterende mørkt. Døren i den dystre kulisse åbnes. Ind kommer en lille-mor.
Efter hun omstændeligt har fået tændt lys åbenbares den trøstesløse scenografi. En ruin af et hus. Indtil videre er stykket realistisk, ja nærmest naturalistisk.
Men så falder hun over en pige under et tæppe. Og styrkeforholdet mellem dem er aldeles overraskende. Herefter bliver stykket nærmest absurd. Rammen er realistisk, men det som dramatiker og forfatter Naja Marie Aidt har puttet i den, vender op og ned på det normale. Rollerne vendes op og ned.

Susan møder Metha
Susan, spillet af Beate Bille, er en ung kvinde anno 2006. Seksualiserende, rå og vulgær i sproget med lig og vold i lasten.
Metha (Marie-Louise Coninck) er en ældre - men meget frisk dame. Sådan én, man møder året rundt i et sommerhus. Arbejdsom, snusfornuftig og i stigende grad dominerende.
Der kører et spil mellem de to. Fascinerende i kraft af det overraskende og uforudsigelige i deres forhold. Frastødende i magtspillet mellem de to, der hvor sex og ydmygelser springer os i øjnene.
Naja Marie Aidt har konstrueret de to kvinders møde i et oprindeligt univers: et hus der er skrabet og 'befriet' for alle moderne faciliteter. Kun lidt dryppende rustent vand i en hane, lidt lys fra en generator og opvarmning med brænde. Ingen mad. Kun det, der kan samles af bær og æbler. Eller det kød - fasaner, harer, rotter - der fanges, og som skal saltes og tørres. Alt kommer til at handle om basal overlevelse.
Det kan Metha - Susan må lære.

Susan møder Harris møder Metha
En fremmed dukker op. Og taler, som trådte han ud af en dansk film fra 1950`erne af den poetiske slags: duarder-dansk, dvælende og ordfyldt. Gennemført skrevet og gennemført spillet af Thomas Levin.
Igen konfronteres tre vidt forskellige roller med hver sit historiske, kulturelle og sociologiske udgangspunkt på scenen. Sjældent set på scenen; aldrig set i virkeligheden.
Og derfor er dette mærkværdige stykke med sit ubestemmelige indhold, dragende og fascinerende. Historien - plottet - i stykket er sammenhængende og uforudsigelig.
Stykkets start er langsom, for lang. Men skuespilleriet er i front. Gennem stykket dukker der også monologer op, hvor figurerne fortæller deres baggrund og egen forklaring på, hvorfor de blev, som de blev. En fin vekslen med de tre rollers møde med hinanden i udveksling af moral, form og tænkning.

Åsted spiller på Husets teater til d. 21. oktober, mandag - fredag kl. 20, lørdag kl. 17. Instruktion: Maria Vinterberg. Scenografi.:Steffen Aarfing og Maria ’ Dali.