Markedstænkningen stormer frem og det påvirker åbenbart kunstnersammenslutningerne
af Finn Hermann
Billedhuggeren Erik Warming er formand for kunstnersammenslutningen Kammeraterne. Et navn, der siger noget om mangeårigt fællesskab og solidaritet.
Men sådan skal det måske ikke fortsætte. Ville det være mere i tidens ånd at omdøbe gruppen til 'Kollegerne'?
Måske er kammeratskab blandt kunstnere ved at gå af mode under pres fra den moderne kommercialiserede kunstverden.
Markedstænkningen stormer frem, og med den flytter fokus over til de store modegallerier, de store 'enere', kunstens koryfæer, der sælger for millioner støttet og opmuntret af 'kuratorerne', de toneangivende museumsfolk og de toneangivende kritikere.
I udstillingskataloget for kammeraternes udstilling - en udstilling, der blev anmeldt her i avisen for nogle dage siden - advarer Erik Warming mod faren for, at kunstnersammenslutningene drukner i denne hæsblæsende udvikling.
Noget kunne tyde på, at han har ret. Ikke blot bliver kunstanmeldelserne mindre og mere summariske, de besøgende bliver færre, og salget daler.
Det er lige før kunstnersammenslutningerne rangeres ud på et sidespor, hvor de så kan føre en tilværelse i større eller mindre ubemærkethed sammen med de mindre gallerier.
Det ville være til ubodelig skade for kunstlivet, hvis det kom dertil. Ligeså lidt som alle andre kan kunstnerne klare sig uden fællesskab og kreative miljøer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278