Måske er du så led og ked ved amerikanske film, der forherliger nationen og imperialismen, at The Guardians over to timer lange hav-drama med Kevin Costner vil glide ubesværet ned

Efter tabet af sit team i en fatal ulykke til søs sender den amerikanske kystvagt den legendariske redningssvømmer Ben Randall (Kevin Costner) ud for at undervise nogle elite-elever til at blive gode reddere.
Mens han kæmper med tabet af sit team, vender han alt på hovedet med sine uortodokse træningsmetoder.
Dét er i korte træk handlingen i den nye dramafilm The Guardian med Kevin Kostner og den unge Ashton Kutcher i hovedrollerne.
Kan du lide Costners rørstrømske stil med melodramatisk strygermusik og gevaldige stuntnumre med helikopter og skib i meterhøje bølger, er filmen noget for sig.
Og kan du ikke stå for mandens isblå blik og cool fremtoning, er The Guardian noget, du vil elske. Måske, du har været Costner-afhængig siden klassikeren Danser med Ulve.
Måske er du endda en, der er så led og ked ved amerikanske film, der forherliger nationen og imperialismen, at The Guardians over to timer lange drama vil glide ubesværet ned.
For os andre er The Guardian ikke andet en godt to timers underholdning. Og kun med lidt god vilje kan vi biografgængere godt grave lidt filosofisk lære ud af filmen. Nemlig at sammenhold er bedre end individualisme. Dét er nemlig alfa og omega for et redningshold af svømmere, der må holde sammen og samarbejde for at redde sejlere og fiskere op fra synkende både. Her hjælper ikke egotrip og selvoptagethed.
Men for at være helt ærlig. Instruktøren Andrew Davis` mål med filmen har nok ikke været andet end at lave flotte katastrofescener i det oprørske hav og skabe en biografsucces ved at betale Kevin Kostner en ordentlig slat dollar for at deltage i vandpjaskeriet.

The Guardian. Instruktør: Andrew Davis.
Skuespillere: Kevin Costner,Neal McDonough og Melissa Sagemiller. Premiere i dag.