Bandet ¤¤Los Pasajeros¤¤ fra Colombia sad fængslet i 173 dage under anklage for at være terrorister. Og de er ikke overraskede over, at man i Danmark kan sigtes for at støtte oprørsbevægelser

af Anders Fenger
- Jeg vil ikke blande mig i politikken her i jeres land, siger Leonardo Rua Cuellos fra bandet Los Pasajeros fra Colombia.
- Men hvad er det, der sker med Geneve-konventionen og de internationale aftaler om menneskerettighederne, når dét at støtte oprørbevægelser her i landet betragtes som støtte til terrororganisationer. Det er jo en helt klar ret at gøre oprør. Og støtte denne ret.
Leonardo Rua Cuellos sad selv et halvt år i fængsel i Colombia, anklaget for at støtte en oprørsbevægelse. Kun en massiv kampagne fik ham fri.
Han retter nu et stort angreb mod de politikere herhjemme og i hele verden, der fremmaner terror-spøgelset.
- Rent faktisk er EU med til at støtte den falske fredsproces i mit land og legalisere de paramilitære dødspatruljer, siger han, da han og to andre bandmedlemmer besøger Arbejderens redaktion efter to optrædender i København i begyndelsen af oktober.

Koncerten
Los Pasajeros spiller politisk bevidst rytmisk latin-folk med tydelige indianske og afro-rødder. Bandet er en levende legende i Colombia, ikke mindst fordi de var anklaget for terrorisme og holdt fængslet i 173 dage efter en koncert i et slumkvarter. For Colombias paranoide sikkerhedstjeneste er enhver modstander af præsidenten nemlig en terrorist i svøb.
Nu har bandet måtte forlade Colombia og lever i eksil, skiftevis på Cuba og i Barcelon.
Rolland Higuita Marin fra gruppen, der også sad i fængsel for terrorstøtte i Colombia, rømmer sig og virker bevæget, da han fortæller historien om fængslingen.
- Helt konkret var der i området nord for byen Medellin en kulturfestival, som støttede op om lokale protester mod byggeriet af motorveje i området. Motorveje, som ville gøre livsvilkårene for befolkningen dårligere. Mange af protesterne mod projektet skabte konflikter og gadekampe i hele Copacabana. Vi spillede sammen med andre bands til festen i en park til støtte for beboerne, beretter Rolland og kigger over på sine kammerater, der også var med på scenen.
- Mens vi spillede kom politiets antiterrorkorps farende og fik fat på tre af os. Vi blev anholdt. Men der var ingen arrestordre på os. Vi blev bare taget med og sat i varetægtsfængsel, siger Rolland, der blandt andet skriver tekster i bandet.

Retssagen
Angiveligt havde Los Pasajeros været telefonaflyttet og skygget igennem flere måneder. I følge anklageskriftet havde bandets medlemmer ledende roller i 'kommando strukturen' i ELN, som er en af Colombias oprørsgrupper.
Rolland smiler og griner stille sammen med de to andre i Los Pasajeros, Leonardo Rua Cuellos og den unge José David Zapata Ruiz.
- Syv anonyme vidner, der angiveligt var medlemmer af ELN angav os. Og vi sad i fængslet i seks måneder, beretter musikeren med se sorte krøller.
Blandt andet påstod anklageren, at de syv var 'underordnede.' Men hurtigt viste det sig, at de i virkeligheden var medlemmer af en højreorieteret paramilitær gruppe, som havde indgået aftaler med regeringen umiddelbart før sagen begyndte.
- Der blev aldrig fremlagt beviser på forbindelsen mellem os og ELN. Og det var meget vigtigt, at få støtte udefra fængslet fra folk, der kendte os fra vores kunstneriske løbebane. Det blev til en forsvarskamp for ytringsfriheden, fortæller Rolland, der også oplevede støtte fra udlandet. Selv FNs menneskerettighedskontor i Colombia reagerede, foruden Amnesty International.
Til sidst måtte myndighederne give op og løslade gruppens medlemmer.

Terror
I ly af den såkaldte kamp mod terrorisme i hele verden kan man risikere at blive dømt for at støtte en friihedsbevægelse. I Danmark kører en aktuel sag med Oprør, der støttede en colombiansk befrielsesbevægelse med småpenge...
Leonardo Rua Cuellos læner sig frem over bordkanten, skubber til kaffekoppen, fingerer ved en lille, hvid lighter og siger stille.
- Der er helt klart en sammenhæng. Tendensen er global. Men tendensen bygger på en gedigen løgnehistorie, som USA og England prøver at binde os på ærmet. Det handler om at opretholde et politisk og økonomisk herredømme. Derfor har de skabt spøgelset kaldet 'terror' for at retfærdiggøre deres kontrol.
- De små stater indfører spøgelser i lovgivninger. Men de lader som om og spiller dumme. For yteringsfriheden findes ikke i virkeligheden, men kun i kraft af, at der bliver lovgivet mod den. De stater, der kalder sig forsvarere af menneskerettighederne er i virkeligheden de største terrorister i verden. I en række lande krimnaliseres man, fordi man solidariserer sig med folk i andre lande. Man begrænser ytringsfriheden, siger Leonardo, der måtte forlade søn og kone, da han rejste ud af Colombia.

Solidaritet straffes
For eksempel er også vores avis ramt af terrorlovgivningen, da politiet krævede at vi fjernede Oprørs appel fra vores hjemmeside...
Rolland Rolland Higuita Marin smiler. Og virker ikke overrasket.
- Kapitalistklassen og dens globale model er i krise. Den er på sammenbruddets rand, og kan ikke længere garantere velfærden. I deres kamp må de bryde ind over grænser og forsøge at kontrollere mest muligt. I dét lys skal vi se sagen om Jer og hjemmesiden, siger han og tilføjer.
- Selvfølgelig er det ikke anderledes i Danmark. Hvis en avis eller et kulturelt initiativ tager kampen op og bliver en del af den globale kamp, vil de også blive forsøgt kontrolleret af disse mekanismer. Den repressive stat frygter al modstand og kæmper for at bevare sin status quo, siger Roland.
- De er bange for, at vores bevægelse krydser grænser og forenes.

Revolutionært projekt
Hvad rolle spiller musikken og kulturen lige nu i den pol itiske kamp i Latinamerika?
Rollando tager ordet igen.
- Kulturen spiller en vigtig rolle lige nu. Den er med til at forny det politiske sprog. De nye generationer og befolkningsgrupper har brug for nye udtryk til deres nye revolutionære projekter, se bare på Venezuela og Bolivia. men ofte har netop de grupper ingen repræsentation. Ofte heller ikke fra venstrefløjen, der taler samme sprog, som for 20-30 år siden, mener han.
han tilføjer, at andre har taget tråden op og følger med tiden. Også nogle kunstnere, som Oswaldo Guaya-samin fra Ecuador, der med sin malerkunst søger at give indianerne, dén plads tilbage, som retteligt tilkommer dem.
- Det gælder for kunstnere at bringe virkeligheden ind i kunsten, ligemeget om det er musik, digte eller malerkunst, siger Rollando eftertænksomt.
Han føler, at dér, hvor forandringen virkelig kommer fra, er lokalt.
- Forandringen sker i hver slumkvarter, i hver landsby. Hvor der er en mand eller kvinde med kunsten som sprog, kan der opstå samlingskraft som gør, at folk samles, organiserer sig og handler konkret politisk, mener han.
- Det gælder om at finde veje uden om de traditionelle dogmer, mener han.

Reklameindustri
Hans udsagn får den unge José David Zapata Ruiz på banen. Med temperament i stemmen og ivrige fagter bryder han ind.
- Det er absolut nødvendigt at skabe en alternativ og ægte identitet i Latinamerika. som går imod den identitet, som fremmede kræfter markedsfører og propper i de unge.
- De prøver gennem reklamer at fortælle, hvordan du skal gå klædt, og hvilket produkt, du skal købe for at være rigtig ung. Ja, de ved åbenbart, hvad det vil sige at være rigtig ung, fnyser José David Zapata Ruiz
- Det er sådanne kræfter, vi er oppe imod. De prøver at bringe unge ind i markedet, siger han.
José David mener, at de latinamerikanske folk har grund til at være stolte af sin kulturhistorie. men der er forskel på landende.
Han mener, at der i Venezuela og Argentina er en langt sundere historie for alternativ kultur end i for eksempel hans eget land Colombia.
- Colombia har været mere invaderet af fremmede projekter, der ville pådutte os en identitet. Dét kulturen kan er nemlig at påvirke identiteten, tilføjer han.

Udtrykket
Hvad udtrykker Los Pasajeros musik?
- Vi fortolker det historiske øjeblik, vi lever i. Vores sange afspejler det, vi ser i gaderne, i slumkvartererne og på universiteterne, siger Rollando.
- Den udtrykker længsel efter sociale og politiske forandringer, ja en social omvæltning. En drøm om ægte velstand for folkene. Vores sange prøver at genvinde hukommelsen og erindringen, som rækker ud over det officielle styres historie, siger Rolland og tilføjer, at bandet hele tiden må være dristige.
- Derfor siger vi også, at vores musik er 'forslagsmusik' og ikke protestsange. Vi vil i vore sange komme med forslag til forandring. Vi vil prøve at skabe nysgerrighe og komem med konkrete forslag. Ikke kun protestere, siger han.
- Vi ønsker at skabe et kollektivt kor omkring vore sange. For, sangene tilhører alle. Vi har ingen intention om et højtudviklet, forfinet udtryk, men en ambition om at snakke om, hvad der der sker i verden. At gøre folk til herrer over egne skæbner, siger han.

Inspiration
Hvem er I musikalsk inspireret af?
Leonardo med den karakteristiske hestehale banker den hvide lighter i bordkanten og tager ordet.
- Al slags musik. Lige fra rock, jazz, blues, tango og klassisk. tænk, Beatles er også en del af vor pladesamling...
- Men under det hele ligger vor stærke latinamerikanske kulturhistorie. Som vi har lært gennem musikken. Gennem sangene. Fra Victor Jara, Violetta Parra og Ali Primera, beretter Leonardo, deri daglig tale blot kaldes Leo.
José David Zapata Ruiz skyder en bemærkning ind og skaber stor lystighed ved bordet.
- Da jeg engang lærte om musik, lød det, at Beethoven var det sidste slutpunkt i den musikalsk udvikling. Puntum. Efter dét var der ikke mere. men alverdens musik har udviklet sig i mange retninger og er bygget ovenpå Beethoven i nye fusioner.
Leonardo erobrer ordet igen.
- Der er mange forskelligartede musikaldsk udtryk i vores musik. Vi opfatter os ikke som specielt folkloristiske, der spiller en form for traditionel folkemusik. Men vi mixer traditionelle rytmer med rock i den samme sang og blander det med mundharpe, så der kommer blues indover, fortæller han begejstret, og gør sig klar til at tage til Christiania, hvor den sidste koncert i Danmark skal foregå i Den Grå Hal.
På vejen ud spørger han stilfærdigt, om han må tage den lille ligther, han ubevidst har fingereret med under hele interviewet, med sig hjem.
Ordene 'Dansk-Cubansk Venskabsforening' står i flammende rød på siden af den.