19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Menneskeskæbner i et absurd skær

Menneskeskæbner i et absurd skær

Onsdag, 18. oktober, 2006, 00:00:00

Tre mænds liv styrter i grus. Vreden får dem sammen. De vil slå igen, de vil råbe verden op. Og de opdager, at de ikke er alene. Andre har samme ideer

af Jens Fransen
Kim Fupz Aakeson er bedst kendt som forfatter i småbørns-genren. De fleste af disse bøger er rablende skøre og fantasifulde. Og netop derfor meget populære, samtidig med de bevarer de litterære kvaliteter.
Gennem årene er det dog også blevet til en række romaner for voksne. Og nu foreligger der endnu en: Kommando Villavej.
Hvordan reagerer mennesker, når de pludselig kommer til kort i tilværelsen? Alt ramler. En mening med tilværelsen er uden for rækkevidde.
Sådan er det for romanens tre hovedpersoner. Alle midaldrende mænd, der hidtil har klaret sig godt i denne verdens labyrint. Så indtræffer katastrofen. Ulrik bliver gidsel ved et bankrøveri, Skipper bliver fyret og Mike bliver alene.
Vreden får dem sammen. De vil slå igen, de vil råbe verden op. Og de opdager, at de ikke er alene. Andre har samme ideer.
Deres bevægelse, 'Kommando Villavej' begynder med at ridse biler og ender med bombesprængning.
Egentlig burde det være et godt plot. Og man mærker engagementet og den sorte, uforudsigelige humor fra børnebøgerne.
Men det holdet desværre ikke. Historien glider ham af hænde. Det bliver for bizart, for langt ude i absurditeterne til at interessen kan fastholdes.
Aakeson er en mesterlig fortæller for børn og barnlige sjæle. Men for voksne er denne bog blevet ved udkastet.

Kim Fupz Aakeson. Kommando Villavej. Gyldendal. 226 sider. Kr. 199. Udkommer fredag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur