19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rejsende i fodbold

Rejsende i fodbold

Torsdag, 19. oktober, 2006, 00:00:00

Foldboldbog om alt fra slumfodbold i Afrikas ghettoer til brasilianske hooligans og tyske og engelske fanklubber

af Irene Clausen
Bogen Fodboldøje præsenteres af sin forfatter som en 'fanzine', dvs som tilhørende foldboldfan-litteraturen. Mens vi ikke i Danmark har tradition for fanlitteratur, så udgives der i England 'stakkevis af litteratur skrevet af og for supporters'. Selv er forfatteren fodboldfan med hud og hår.
Lasse Højstrup Sørensen har rejst rundt i verden og opsøgt lokale fodboldmiljøer i 10 lande; fra slumfodbold i Afrikas ghettoer til brasilianske hooligans til tyske og engelske fanklubber. Her har han snakket med spillere, sportsjournalister, sponsorer og ikke mindst fodboldfans.
Det måske bedste afsnit er det om fodboldklubben FC St. Pauli, som fint beskrives som proletariatet i kamp mod det etablerede tyske fodboldborgerskab.
Fanklubben blev til som en del af bz-bevægelsen og venstrefløjens aktiviteter i bydelen St. Pauli i Hamborg op gennem 1990`erne. Og var med til at inddrage antiracismen i fodboldlivet.
Formålet med fodboldrejsen er 'at se bag om bolden', for eksempel at se på, hvorfor fodbolden er blevet så kommercialiseret.
Det lyder godt, men desværre lykkes projektet ikke rigtigt. Der er alt for meget smalltalk om transport, om vejret, og hvem der drikker fadøl med hvem.
De mange interessante analysestumper fra fanklubbernes verden bliver ikke samlet op. En stram redigering kunne have forbedret kvaliteten.

Fodboldøje - En rejse i fodboldens univers, Lasse Højstrup Sørensen, 192 sider, eget forlag. Pris 99 kr. Kan bestilles på: www.fodboldoje.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur