Teaterstykket ¤¤Liv og død på Cafe Olfert Fischer¤¤ er et provokerende skarpt portræt af en dansk befolkning, der har mistet evnen til at give og dele.

af John Bruun
En Bartender, Claus Flygare, giver os indledningsvist et kursus i hvilke drinks og sprutmærker, der er tidens dyre og hotte navne. Hvad skal man købe, hvis man vil flashe, at man er med på vognen - en ikke-taber. Ikke Hansen Rom, men Havanna Club. Ikke danskvand men Perrier.
Hvis cafeen skal optimere sit overskud starter hver dag derfor med lidt omhælderi.
Det er der faktisk ingen, der taber på. Det vigtige er at signalere overskud, så skidt med at der i virkeligheden er postevand i flasken. Ren glamour
Bartenderen hundser rundt med hans såkaldte gulv-kanon, servitricen, Maria Stokholm, bag baren, som hele spillet foregår omkring. Stykket mindst traumatiserede skal det vise sig, så hun ender med at stikke af.

Lille fredag
Der er linet op til lille-Fredag. Torsdag aften og jagten på fest, lykke og kærtegn.
Cafeen fyldes op med eksistenser, der kæmper en brav kamp for at blive set. Være til stede. Blive bekræftet uden at skulle investere for meget af sig selv. For det er hårdt at blive såret.
Den største taber, er den ældre mand, Joen Bille, der ydmyger sig selv for hele cafe-hoben, ved
at hænge fast i drømmen om den kone, der for længst har mistet al respekt og kærlighed for ham.
Eller er det yuppien, Olaf Johannesen, der strør om sig med penge og taler som et vandfald om egne fortrin. Han overvejer faktisk at købe en bil, der er så fed, at den kun kører to kilometer på literen. En mega-aktiemarkeds- og friværdi-succes og samtidig et ensomt frysende individ.
Eller er det hans lækre steg af en kone/kæreste, Ellen Hillingsø, der med sexet udstråling og fræk kæft fylder hele rummet, men ender med at skvatte sammen i en sø af eget pis. Her kommer jeg, men for hvad og for hvem?
Eller de tre venner på en animeret polterabend der entrer baren i indkøbsvogn. For den kommende brudgom ender besøget fatalt. Venner bliver fjender.
Eller den enlige kvinde, Marina Bouras, som har så lidt selvtillid, at hun er nødt til at købe det dyreste vand, i håbet om at vandets hypede værdi kan smitte lidt af på hende.
Eller den unge mand, Carsten Bjørnlund, der jager fest, fart, fisse og flugt fra virkeligheden. Kærlighed som ikke koster.

Super-realistisk
I storby-junglen strejfer menneskenes skæbner hinanden. Men der skal meget sprut og dope til for at turde kaste sig ind i kampen om gunst og nærvær.
Jan Sonnergaard giver med denne historie et nærmest super-realistisk billede af dansk by-befolkning anno lige nu.
Flag brændes af og der læses op af bøger på gader og pladser udenfor, men verden trænger ikke ind på cafeen til Sonnergårds miniature af Danmark. Menneskene higer efter kærlighed, men frygter forpligtelse. Selvoptagne og traumatiserede. Alle mangler noget vigtigt i deres liv og tror, at det handler om at skulle have noget mere. Menneskene har mistet evnen og lysten til at ofre sig og skabe eller finde fælles værdier at kæmpe for. En materielt forkælet nation hvor næste-kærligheden er forduftet.
Et spørgsmålstegn og et udråbstegn!.og udfordrende teater-kunst.

Liv og død på cafe Olfert Fischer af Jan Sonnergård.
Øvrige medvirkende: Paw Henriksen, Pilou Asbæk og Boris Schiøler. Scenografi: Simon Holk Witzansky. Instruktion: Thomas Bendixen. Komponist: Bjørn Fjæstad. Opføres af Mammutteatret på Kaleidoskop K2 indtil 18. november