19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Endnu en Cuba-krimi fra Padura

Endnu en Cuba-krimi fra Padura

Torsdag, 26. oktober, 2006, 00:00:00

En myrdet mand findes på Hemingways ejendom i Cojimar udenfor Havana

af Jens Ravn Jørgensen
Endnu en roman af den cubanske forfatter Leonardo Padura foreligger nu på dansk.
I foråret udkom Maskespil i Havana, der blev anmeldt her i avisen, og vi interviewede også forfatteren selv.
I denne nye roman, Adis Hemingway, følger vi også Mario Conde - nu tidligere kriminalbetjent. Han forsøger at blive rigtig forfatter, mens han tjener til dagen og vejen ved at sælge brugte bøger.
Den forhenværende kriminalbetjent, bliver af sin tidligere chef bedt om at hjælpe med opklaringen af et mord. Liget af en myrdet mand findes på Hemingways ejendom i Cojimar udenfor Havana.
Læseren bringes skiftevis fra nutid til fortiden, hvor vi får forfatterens bud på, hvad der skete de dage i Hemingways liv i 1958.
Det bliver til et fint indblik i Hemingways verden. En personlighed, der fascinerer, udover det skrevne materiale, han producerede.
Padura bruger Conde til at udtrykke et had/kærligheds forhold til Hemingway.
Vi møder Conde, da hans forhold til Hemingway står på had. Følelserne forliges i takt med Condes opklaringsarbejde. Afklaringen af forholdet til Hemingway er vigtigere end at fastslå ,om han var morder.
Dyrkelsen af Hemingway er stadig intakt på Cuba og had/kærligheds-temaet er nok så forståeligt.
Der må gerne oversættes flere bøger af Padura til dansk.

Leonardo Padura. - Adis Hemingway.Oversat af Peer Sibast. Forlaget Sohn.170 sider. Pris 199,-
Udkom 20. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur