Nytter princippet om øje for øje, tand for tand, i et samfund, der selv skaber onde skæbner som barnemorderne Fernandez og Martha
af Anders Fenger
Få skuespillerinder får det til at gnistre faretruende på lærredet som mexicanske Selma Hayek gør det.
Desværre får vi det kun at se i glimt i det nye drama, Lonely Hearts.
Her spiller hun overfor John Travolta og Jared Leto. men det er kun i de sidste scener, hun får lejlighed til at spille op ad Travolta, der ikke længere er et af de tyndeste flodheste på floden.
Travolta spiller den iltre politidetektiv Elmer C. Robinson, der lægger al sin energi i at jagte charmøren og ægteskabssvindleren Raymond Fernandez (Jared Leto).
Vi er i slutningen af 1940`erne. Charmøren med det spinkle overskæg, Fernandez, har gjort det til sin levevej at indlede forhold til ensomme kvinder, der har indrykket kontaktannoncer.
Først lister han underhylerne af dem og senere lænser han deres bankkonto for dollar.
Men så møder han sin store kærlighed, men også skæbne i form af Martha (Selma Hayek.)
De to indleder en Bonnie and Clyde-flugt med dusinvis af mord efter sig.
Og Fernadez og hans samsvorne hjerterdame, Martha Jule Beck (Salma Hayek), er ikke længere bare svindlere, men pludselig mordere.
Men Elmer C. Robinson (John Travolta) er lige i hælene på dem.
Intet nyt
Instruktøren Todd Robinson fornyer intet denne ordinære film, der kun holdes oppe af Selma Hayeks fascinerende spil, som ikke er set længe. Intet nyt i farver, lys og klipning. Ejheller opbygning af filmen.
Spænd’ngen er det så som så med. Eneste passage, hvor publikum udfordres i sin tænkning er i slutscenerne omkring brugen af den elektriske stol. Nytter princippet om øje for øje i et samfund, der selv skaber onde skæbner som Fernandez og Martha.
I glimt erindrede man de mange bedre filmoplevelser, der på en mere dybdegående måde satte fokus på dødsstraffen, blandt andet Dead Man Walking fra 1995, Dancer in the Dark samt Sacco and Vanzetti fra 1971.
Og så ser vi frem til den længe ventede film om kommunisterne Ethel og Julius Rosenberg, der i 1953 blev henrettet i USA for spionage.
Lonely Hearts.Drama. Med John Travolta og Selma Hayek. Instruktion: Todd Robinson. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278