Gennem de seneste 20 år har der bredt sig en ny opfattelse om hjernens funktioner som baseres på en teori om såkaldte spejlneuroner (neuroner er betegnelsen for hjerneceller)

c>@logo:Boganmeldelse
af Mauri Johansson **foto**
Man kunne hos aber i 1980erne vise at bestemte hjerneområder blev aktiverede, ikke alene ved at aben udførte en bestemt bevægelse, men også ved at aben iagttog at en anden udførte samme bevægelse. Ved udførelse af en handling går hjernen til værks nogenlunde som Asterix og Obelix: 'Asterixcellerne' planlægger en handling og en-to tiendedele af et sekund senere udfører 'Obelixcellerne' handlingen ved at aktivere musklerne.
Teorien er gradvis udbygget til mange sider af menneskets hjernefunktioner: hvordan barnet spejler sig i verden, spejling og identitet, flirt og kærlighed, unges miljøer og skolens chancer mv.
Bogen Hvorfor jeg føler det du føler har mange eksempler på dette.
Det der kan undre er at der i bogens videnskabelige referencer ikke er anført et eneste værk af tidligere tiders omfattende forskning på feltet med kendte navne som Pavlov, Anokhin, Vygotsky, Luria, Leontjev, Elkonin og andre. Med deres teorier som udgangspunkt er det måske endda tvivlsomt om teorien om spejlneuroner overhoved tilfører os nogen ny erkendelse?

Joachim Bauer. Hvorfor jeg føler det du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner. Borgens Forlag. 2006. 153 sider. Kr. 199.95 (vejl.)