35.000 argentinere mistede livet under diktaturet i 1960`erne og 1970`erne, mens Pinochet i Chile kun kunne prale af at være skyld i 3500 chileneres død. Ny roman om Argentina

Ulla Rasmussen
Jeg er ikke i tvivl om, at forfatteren Tomás Eloy Mart’nez kender byen Buenos Aires i Argentina ud og ind.
Det gør jeg ikke og ligeså sikkert mange med mig. Desuden vil det være en fordel at kende til tangoens historie og mangfoldighed. Det gør jeg heller ikke. Og bogen bidrager ikke meget for at fremme kendskabet.
Hovedpersonen Bruno rejser i forbindelse med sit studie fra USA til Argentina. Han vil finde en bestemt tangosanger ved navn Martel og skrive en bog om ham. Men han er svær at finde, da han aldrig reklamerer med sine steder at optræde.
De møder hinanden på Martels dødsleje. Og først her opdager Bruno, at Martel nøje valgte at synge på de steder, hvor der var begået massakrer på folk, der var i opposition til de herskende.
Bogen må være tilegnet de, der er inde i tangoens verden og livet i Buenos Aires.

Ib Olsen skriver om Tangosangeren:
Nogle vil måske undre sig over hvorfor Arbejderens jazzanmelder har læst bogen Tangosangeren og nu reflekterer over den. Når den nu ikke handler om jazz.
Forklaringen er at forfatteren er argentiner. og det har jeg også været indtil militærkuppet i marts 1976 bragte mig via Stockholm til København.
Tangosangeren fik mig til at mindes begivenheder jeg helst ville glemme.
Juan Carlos Ongania, kupgeneral i 1960erne husker jeg tydeligt fra indvielsesceremonien, der blev vist på tv. Hans store overskæg og arrogante holdning. Året efter så jeg ham med sin familie i spidsen for en påskeprocession komme gående ad Avenida Rivadavia.
De gik igennem vores by Haedo 18 km uden for centrum af Buenos Aires på vej til La Basilica De Lujan 50 kilometer fra centrum. Formålet var at bede Gud om hjælp til at bringe Argentina økonomisk på fode igen. Ja, så langt var militæret kommet ud på dette tidspunkt, mens de selv åbnede bankkonti i USA.
Tangosangeren synger rundt omkring på forskellige gadehjørner i Buenos Aires. Er der en forklaring på dette?
Ja, men den får du først på de sidste sider i bogen.
Tiden under militærjuntaen med Jorge Videla i spidsen er omtalt i Tangosangeren.

Ukendskab
Personligt kunne jeg have ønsket en større omtale, idet jeg er rystet over den almindelige danskers ukendskab til, hvad der foregik i Argentina i disse år. 35.000 argentinere mistede livet, mens Pinochet kun kunne prale af at være skyld i 3500 chileneres død.
Trods disse tal kender folk mere til, hvad der skete i Chile.
Jeg skrev en kronik til Politiken, da flådeadmiral Emilio Massera trykkede statsminister Anker Jørgensens hånd i København. En ny socialdemokrat, men hvilken. Manden var skyld i tusindvis af argentinere mistede livet og senere blev idømt livsvarigt fængsel.
Forfatteren omtaler flere gange Borges, men ikke et ord om Ernesto Sabato. Borges repræsenterede trods alt den herskende klasse, mens Ernesto Sabato var på det arbejdende folks side.