Læseren bliver draget i dybet på tankens hav i roman af Forfatteren J.M. Coetzee
af Peder Pedersen
Fotografen Paul bliver under en cykeltur ramt af en bil. I faldet suser tusinde tanker igennem hovedet. Det gælder om at falde rigtigt, snurre rundt som en kat; men det er ikke så lige til selv at bestemme over sin egen skæbne.
Faldet bliver begyndelsen til at den ellers uafhængige, Paul bliver afhængig af andres hjælp. Han må se ind i øjnene, at det ene ben bliver fjernet.
Livsmodet er langt nede.
Dog bliver han, på trods af sin hjælpeløse tilstand, hvirvlet ind i kærlighedshistorier.
Det er først og fremmest den kroatiske hjemmesygeplejerske, der fascinere ham. På trods af sin hjælpeløse, fysiske tilstand, føler han, at en krise der opstår i sygeplejerskens familie er fremkaldt af ham. Både overfor sig selv, den sårede ægtemand og deres børn bedyrer han, at han skam ikke har nogen uanstændige hensigter.
Ovenpå hele affæren trænger der sig en kvindelig forfatter ind i hjemmet og begivenhederne.
Paul har lange diskussioner med sig selv og især med forfatteren, som måske er ude på at putte tilfældet Paul ind i en ny roman.
Læserne vil nok også synes, hun er den mulighed, han kunne prøve i stedet for jagten på den dragende, umulige med den gode livsstil og smukke ben.
Den dejlige dame skulle jo nødig tro, han var ude på noget - nå, ja eller opdage, hvad han var ude på.
Stilen er ikke bare en indre synsvinkel. Vi følger Pauls tankegang. Men fortællingen er også indre, fordi den samfundsmæssige årsag til menneskenes handlinger, kun spiller en lille rolle i begivenhedernes gang, selv om læseren bliver draget i dybet på tankens hav. .
Men forlaget skriver, at det er det universelle spørgsmål, om at være et godt menneske eller vide, hvor man høre hjemme.
Forfatteren J.M.JM Coetzee lever i Australien, hvor også handlingen foregår; men han kommer fra Sydafrika. JMC har modtaget mange erkendelser for sit forfatterskab blandt andet Nobelprisen.
Langsom mand - J.M. Coetzee.
Forlaget Borgen. Kr. 289,95
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278