Palæstina-initiativet laver kampagneuge 10.-16. november. Der er brug for din hjælp
Nu har vi brug for alle jer, der er engagerede i Palæstina, som stammer fra Palæstina eller måske har rejst dernede. Det er vigtigt, at vi er folk nok ved mur-aktionerne, avisuddelingerne og de offentlige møder til at snakke med folk og dele vores viden om situationen med dem. Så giv en time eller to af din tid!
Palæstina-initiativet er en paraply for en række Palæstina-solidaritetsorganisationer, partier, ungdoms- og kvindeorganisationer med det formål at gå sammen om en landsdækkende kampagne i den internationale uge mod muren den 10. til 16. november 2006, hvor den palæstinensiske græsrodsorganisation 'Stop the Wall' opfordrer til internationale aktioner.
Stop the Wall-kampagnen har fire mål: * at stoppe opførelsen af muren / hegnet; * at de allerede etablerede dele af muren fjernes igen; * at al konfiskeret jord gives tibage til ejerne; * og at der gives erstatning for de tab, som muren har påført de omkringboende.
Mohammad Othman, som Palæstina-initiativet har inviteret til Danmark og Sverige for at tale ved og deltage i en række arrangementer mod apartheidmuren, boede selv i en landsby, hvis beboere blev afskåret fra deres olivenmarker, da israelerne på begyndte opførelsen af den såkaldte 'sikkerhedsmur' inde på palæstinensisk område.
- Netop nu forhindres mange palæstinensiske bønder i at høste deres oliven. Det er endnu et eksempel på den chikane, den israelske besættelsesmagt udøver. På den måde kan man ikke skabe hverken sikkerhed eller fred, men kun had, siger Peder Skov Pedersen fra Palæstina-initiativet.
Aktiviteter i dag
I Svendborg er der muraktion på Gerrits Plads fra klokken 13 til 17.30.
I København er der muraktion på pladsen bagved Frederiksbergcenteret fra klokken 14 til 18.
I Odense er der checkpoints og Speakers Corner med mere ved springvandet, Vestergade / Ove Sprogøes Plads fra klokken 15.30 til 17.30. Det gentages på torsdag den 16. november samme sted og klokkeslet.
I Silkeborg kan du møde Mohammad Othman ved et åbent dagligstuemøde klokken 19 på Bindslev Plads 12.
Disse arrangementer er fundet ved at gå på Palæstina-initiativets hjemmeside - se nederst i artiklen - kigge på 'Kalender' og pege på datoerne markeret med sort.
Hen ad vejen vil de også blive nævnt i tid og sted-spalten på denne side og eventuelt i opfølgende artikler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278