- Vi savner budskaber, hvor man bruger musik som våben, siger Poul-Erik fra Travelin` Band, der selv stiller op til både demonstrationer og støttefester

af Ole Ree
Der er rock`n roll på scenen. Rå energi. Det er garati for at publikum får sure tæer, armsved og fedtet hår at gå hjem på.
Travelin` Band med forsanger Poul Erik Kinimond i spidsen høvler rockmusikken derudaf til den københavnske fagforening 3 F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforenings prisfest, hvor Røde Mor i øvrigt senere skal have kultur- og solidaritetsprisen.
Travellin` Band er kendt af politisk aktive i København. Og de spiller jævnligt på fagforeningsfester, demonstrationer, K-Festival, 1. Maj mm. For fuld skrue med politiske sange.
Men bandet har også en anden side. De blæser også tit højtalerne i smadder på diverse spillesteder i København inspireret af Creedence Clearwater Revival og forsangeren John Fogertys musik. Musik for 'almindelige mennesker'.

Rød rock
Men netop Røde Mor får straks Poul Erik Kinimond til - efter koncerten - at smile stort, da han møder Arbejderen.
- Ja stort tillykke til Røde Mor med kulturprisen, det er fuldt fortjent. Ja, når man er rød, så er man rød og når der er rock, så er det rock. Men der mangler i dag noget nyt kultur på venstrefløjen, noget satire, sort humor og ironi. Som for eksempel Røde Mor havde og har, som C. V. Jørgensen har. Men nu er Niels Hausgaard heldigvis tilbage til at svine dem lidt til, griner Poul Erik.
- Ja vi savner budskaber, hvor man bruger musik som våben. Det var engang folk som Erik Clausen, Henrik Strube, Lis Sørensen, Søren Wulff, Thorstein Thomsen og mange flere. De underviste, på for eksempel musikhøjskolerne, og hvor optagelseskriteriet var minimum tre akkorder. Men så var man også på 20 timer i døgnet i 14 dage. Og noget af det lever endnu.
Selvom han efterlyser mere stillingtagen hos dagens kunstnere, ser han lyspunkter.
- Det er godt at der sker noget. Også for de helt unge med rap-musikken, som er en god måde at komme ud med sin kritik på. Sund Fornuft, Magtens Korridorer, Tobias Trier og andre viser også en virkelig fin vej fremad. Også fordi de tager ældre ting op som for eksempel Kliche. Stand-up komikerne sparker også godt derudaf, siger musikeren og sangeren, der i dagligdagen er beskæftiget som bygningsmaler i København, hvor også bandet huserer.

Tom pop.
Er der for meget musik i dag der blot er til lyst.?
- 75 procent af musikken har kun et kommercielt formål. Og det er profit til pladeselskaberne og diverse tv-kanaler, der bestemmer, hvad der skal ud. Vi har jo lige set medieshowet MTV-Award, som kostede København 28 millioner kroner.
- Til sådan noget lort, hvor der kun var et dansk band med. På den anden side fyrer man rask væk gadefejere! Det kan jeg blive så stiktosset over. Dét lort dér er slet ikke noget, der kan fremme kulturen for de små spillesteder og de levende mennesker, som spiller med deres krop og sjæl. Folk, der er så tæt på, at man kan drikke en bajer med dem i baren i pausen. Det kunne man bestemt ikke Bella Centret, siger Poul Erik Kinimond med bestemt mine.
Travellin` Band kræver selv mere af sit publikum end de smarte, udvalgte, tomme, indholdsløse publikummer i Bella Centret. De kræver en engageret holdning.
- Efter vi er begyndt at dyrke de røde sange noget mere som Mikael Wiehe, Jan Toftlund og Jesper Jensen, er publikum meget mere 'på', For det er sange, de kender og har en holdning til, synger med på, og får 'røde' stjerner i øjnene, beretter Poul Erik fra bandet, der musikalsk er inspireret af Creedence Clearwater Revival med John Fogerty i front.

Budskaber, tak
Netop som Fogerty elsker Travellin` Band at trykke den af. Og det glæder Poul Erik, at der er et budskab i sangene.
- På John Fogerty`s sidste skive 'Deja Vu all over again' kommer han med skarp kritik af krigen i Irak. Den er blevet forbudt i USA - altså desværre ikke krigen, men sangen, beretter sangeren med en bekymret mine.
- Også Creedence Clearwater var også fremme med kritik under Vietnam-krigen, og på den hjemlige front med en sang om, hvem der stopper syreregnen.
Travellin` Band selv starter altid selv koncerter med Solidaritetssangen, da den i følge Poul Erik er god til at samle publikum. Næsten alle står op til sidst med den knyttede næve, tilføjer han begejstret.
- Vi har nogle budskaber vi gerne vil ud med, og har lige taget fat i Mikael Wiehe, men det er generelt rock`n roll, vi foretrækker, fordi der er energi på scenen, som gerne skulle give publikum sure tæer, armsved og fedtet hår at gå hjem på. Men er der andre bands, som for eksempel Sjakket med i samme program, så holder vi os til Creedence, for det er jo ikke nogen konkurrence, griner han.

Store veksler
I 1990`erne mødte Poul Erik og drengene, der senere dannede Travellin` Band garvede musikere som Peter Sarstedt, Mike Wood og gode lydfolk fra mere kendte danske bands som Midnight Blues.
- Det lærte vi meget af, og i midten af 1990`erne lavede vi så John Fogerty Jam. Dét det blev grundstenen til Travelin` Band, og det er det samme hold, som stadig spiller. -
- Det var jo Alex Nyborg Madsen fra Danmarks Radio, der sådan set startede det fænomen med Led Zeppelin Jam. Vi fulgte i kølvandet, fortæller Poul Erik Kinimond.

Nu fik Røde Mor den lokale 3F-pris i dag. I modtog selv Jord og Betonarbejdernes Fagforenings kulturpris for nogle år siden. Hvordan føltes det?
- Det er altid rart med en påskønnelse for det arbejde, man laver, for det kan være megahårdt at spille fem-seks gange på en måned. Det trækker store veksler på familien, som hellere vil se en check end et stykke nodepapir. Børn bliver ikke mætte af noder, smiler han stille og griner så stort.