Unge læsere kan måske finde meget af sig selv i historien om Scherfig som ung
af Klaus Haase
Ung. Forelsket. Skoletræt. Uddannelse udsat for at tage på fjumreår. I opposition til de ældre. Vil helst arbejde med 'noget kreativt'.
Nej, det er ikke en bog om nutidens ungdom. Det handler om forfatteren, maleren og kommunisten Scherfigs ungdom (1905-79).
Med kilder fra Det KgL Bibliotek og et frisk, nutidigt sprog, formår bogens forfatter at bruge hidtil ikke belyste kilder og flere fotos af en skoletræt, ung Scherfig.
Scherfig lagde påbegyndte studier bag sig og tog til USA. Mens nogle unge i dag drømmer om at erobre verden med en guitar, håbede Scherfig at tjene en masse penge som kunstmaler og skribent i 'Guds eget land'.
Desuden fulgte han efter sin senere kone, som kort tid før var taget 'overthere' til et midlertidigt job.
Bogen offentliggør brevkorrespondance mellem Scherfig og hans familie under USA-opholdet. Fattig, men klogere, returnerede han til Danmark efter otte måneder.
Han oplevede et USA anno 1929: Wallstreetkrakket, demonstrationer, fattigdom og racisme. Det gjorde Scherfig til kommunist.
Scherfig kom fra en rig direktørfamilie. Opdragelsen var meget moderne. Både antiautoritær og frisindet. En opvækst som ønskebarn.
Far og mor vægtede lille Hans` tryghed, individuelle behov og kreativitet frem for at presse ham i skoleræset.
De hysteriske og voldelige skolelærere fik deres besvær med den selvstændige Hans, der ikke ville indordne sig. Diskussionslysten og lidt doven. Minder det ikke lidt om moderne skoleelever..?
Naturligvis er er et afsnit om 'Det forsømte forår', som er den mest solgte danske bog i forrige århundrede.
Alt i alt kan unge i dag finde meget af sig selv i historien om Scherfig som ung.
Her er tale om en god beskrivelse af et ungt menneskes udvikling fra drømmen om 'valg på alle hylder' og vild anerkendelse, til et mere erfarent menneske.
Den lille, men gode bog, er underbygget med tips om forfatteren. Heriblandt netsider om Hans Scherfig.
Frank Egholm Andersen.
Hans Scherfig som ung.
Store danske forfattere som unge, bind 7.
Bogforlaget Her og Nu.
Pris: 299,-
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278