Bond er tilbage som psykopatisk dræbermaskine

⎙

Fredag, 24. november, 2006, 00:00:00

For folk med krav om et godt plot er James Bond-filmen Casino Royale fattig. For stunt-fans og pokerhajer er den derimod et ¤¤must¤¤

af Anders Fenger
James Bond-film har - udover at vise det nyeste teknik og de bedste stunts - altid været en pengemaskine af rang. Før i tiden produceren Cubby Broccolis pengemaskine. Nu hans datter, Barbaras, samt Michael J Wilsons.
Hvad der er sikkert er, at producerne ikke har fornyet licence to kill, men fornyet licens til at tjene kassen.
Hvad også er 100 procent sikkert er, at James Bond-film får kilometervis af omtale i de borgerlige medier. Også denne gang. Derfor stiger forventningerne hos mange biografgængere. Hver gang. Men det øger også chancen for at blive fælt skuffet.
Og det gør den nye film, Casino Royale.
Handlingen er simpel. Med to hurtige drab stiger James Bond (Daniel Craig) i graderne og får status af 007-agent.
Hans første rigtige mission går til Madagaskar, hvor han skal spionere mod en såkalt terrorist, Mollaka (Sebastien Foucan).
Men han kommer også til poker-arrangementer i Montenegro samt til locations i Nassau, Miami og Venedig.
Mads Mikkelsen spiller i øvrigt den ækle Le Chiffre, som financierer terroristerne verden over. Adr!
Og så skal Bond selvfølgelig have en affære med en smuk kvinde. Det får han med Vesper Lind (Eva Green), der viser, hun kan græde under bruseren.
Undervejs skal Bond selvfølgelig have en affære med en smuk kvinde. Det får han med Vesper Lind (Eva Green), der viser, hun kan græde under bruseren.
Daniel Craig spiller desværre 007 som en humørforladt og psykopatist dræbermaskine. Næsten uden karisma. Uforståeligt, at de fleste anmeldere falder i svime over ham. Den bedste James Bond ever?
Desværre spiller Bonds chef, 'M' (Judi Dench) heller ikke andet end umådeligt farveløst og uengageret.
Men for tilhængere af stunts og action er Casino Royale et must. Eller hvis du er komplet poker-idiot.
For folk med krav om et godt plot er filmen fattig. Og vi lærer heller ikke noget nyt om terrorisme eller hvem, de virkelige terrorister er. At vi er mange biografgængere, der godt ved, at de største af slagsen befinder sin i Washington og Tel Aviv, kan godt frustrere når million-filmen ruller ud til millioner af seere.
Men tager man holdningernes blå briller af, kan man nyde filmen som ren underholdning.
Og det skal du gøre.