17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fascismen er fjenden - ikke islam

Fascismen er fjenden - ikke islam

Fredag, 24. november, 2006, 00:00:00

Det er vigtigt at alle, der arbejder for ægte demokrati, tolerance og humanisme er klar over, hvad der foregår blandt de højreekstremne. Også i Danmark

af Mauri Johansson
Mohammed-karikaturerne i Jyllands-Posten i september 2005 blev startskuddet til begivenheder, der bragte Danmark på verdenskortet. Bestemt ikke for noget rosværdig.
Regeringens handlinger var med til at forstærke de voldsomme reaktioner. Måske var det de økonomiske tab for storeksportører, der til sidst fik den til at bringe situationen under nogenlunde kontrol.
Demos udgiver i serien Demos Nyhedsbreve den 24. november 2006 en instruktiv lille bog om den brogede skare af organisationer og enkeltpersoner, der har valgt at gøre livet svært for de muslimer, der mere eller mindre frivilligt er havnet her i landet.
En lille snes organisationer, nogle med mange år på bagen, andre kortvarige, bliver beskrevet og deres aktiviteter og frontfigurer omtalt.
Der er mange billeder fra typiske begivenheder. Den Danske Forening og Tidehverv (siden 1926) er grundig omtalt.
Mange domme for racistiske udtalelser er refereret, herunder den, der tilgik det nuværende medlem af Folketinget, pastor Søren Krarup.
Han er også blandt initiativtagerne til det mindre kendte Giordano Bruno-selskab, hvor listen over medlemmer er ganske interessant (Karen Jespersen og Ralf Pittelkow er anført).
Tidligere og nuværende medlemmer af Dansk Folkeparti har ofte været inde i billedet i den anti-muslimske debat. Der er flere links for dem, der er interesserede at læse videre.
Racisme, fremmedhad, anti-islamisme og lignende holdninger og menneskesyn kan være tegn på fascistiske eller nazistiske sympatier. De sidstnævnte er tydelig ved at tage fart igen i Europa og USA.
Det er vigtigt at alle, der arbejder for ægte demokrati, tolerance og humanisme er klar over, hvad der foregår også i Danmark. Fascismen er fjenden, ikke islam.
Bogen er til god hjælp for dem, der vil forstå tidens tendenser og tage de værste i opløbet.

Det antimuslimske univers - fra højreekstreme grupper og partier til de nationale og liberale. Forlaget Demos Nyhedsbrev 89-91, 2006. 80 sider. Kr. 150. Er udkommet i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur