18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kulturradikal og kommunistisk kulturformidling

Kulturradikal og kommunistisk kulturformidling

Onsdag, 29. november, 2006, 00:00:00

Kulturradikalismen formår at forene finkultur og intellektuel kritik. Og så giver den budskabet et bredere publikum med populære udtryksformer. Nu er den ved at komme tilbage.

af Klaus Haase
Væk med 'smagsdommere' - frem med 'livets indkøbsvogn'
Ja, vi bevæger os ifølge borgerlige ideologer i 'det lykkelige nyliberale samfund'. At kulturradikalismen er afgået ved døden, skulle angiveligt hænge sammen med, at de emner, som den kulturradikale bevægelse gennem årene har sat på dagsordenen, skulle være overflødiggjort af historien: Sociale spørgsmål, seksuel oplysning og frigørelse, kønnenes ligestilling, kulturpolitik, kamp mod racisme, mod nationalisme m.m.
Nyliberalisterne synes at mene, at det frie markeds usynlige hånd automatisk skulle regulere den slags; alt er gjort til varer. Livet er eet stort indkøbscenter. Fyld din indkøbsvogn med livsværdier. De kan købes i alle mulige indpakninger. Vil man købe varen, kan man det. Man kan også lade være! Og frem for alt: Vi skal ikke have 'smagsdommere' og kompetente folk til at fortælle os, hvad der er lort og lagkage. Vi har vores frihed til at fylde i 'livets indkøbsvogn'.

Kulturradikalismen
Kulturradikalismen er er en sammenkogt ret af sunde ingredienser og råvarer.
Skal bevægelsen beskrives med et gastronomisk billede, har de kulturradikale kokke bestået af et bredt udsnit af politiske partier, kulturfolk, intellektuelle.
Og de har bevist, at mange kokke ikke nødvendigvis fordærver maden.
Georg Brandes lagde grunden til bevægelsen. Han skabte smagskraften - fonden, der var hård kost for hans samtidige!
Siden kom andre råvarer til: kulturpolitik, socialpolitik, byplanlægning, internationalt udsyn og andre ingredienser blev smidt ned i gryden
De blev blandet med stænk af partipolitiske krydderier. Det gav en levedygtig, sammenkogt ret: 'Et idekompleks og en intellektuel venstrebevægelse i mellemkrigstiden'.

Trives godt i modvind
I 1920`erne, og i særdeleshed i 1930`erne, trådte bevægelsen i karakter som mere end en engageret kulturbevægelse.
I forbindelse med fascismens trussel fra syd, søgte kommunister, socialdemokrater og borgerligt progressive sammen i kampen mod racisme, censur og politisk forfølgelse. Socialdemokratiet var da dybt kompromitteret i deres samarbejde med tyskerne.
Flere kreative former blev taget i brug for at bringe kulturradikale budskaber frem. Konkrete eksempler på en spændene blanding i kulturgryden: lyrik, revy, populærmusik, (jazz) cabaret, viser, tidsskrifter, arkitektur, satiretegninger for nu at nævne de mest benyttede udtryksformer.

Kulturradikale 'gryderetter'
Som kulturradikal benyttede Poul Henningsen revyen. Den folkekære sangerinde Liva Weel fortolkede hans revysang 'Man binder os på mund og hånd': en underfundig tekst om ytringsfrihed. Her formåede en intellektuel at gøre sine budskaber folkelige.
Et andet eksempel er dramatikeren Keld Abell, der benyttede populærmusikken (jazz`en) i sit teaterstykke 'Melodien der blev væk' med den stadig populære 'Sangen om Larsen' til at få sit kulturkritiske budskab ud.
Stykket og sangen var et angreb på småborgerligheden. Den lille grå kontormand, Larsen, var genstand for det borgerlige samfunds undertrykkende normer. I disse eksempler kommer kulturradikalismens styrke frem: den formår at forene finkultur og intellektuel kritik, og samtidig give budskabet et bredere publikum med populære udtryksformer.
I denne periode bragte kommunisterne det politiske teater til Danmark via Brechts særlige dramatiske form, men indgik parallelt i det brede samarbejde.

Kraftigere krydderier
Musicalformen benyttedes i 1960`erne, hvor Ernst Bruun Olsen i 'Teenagerlove' fremførte en kritik af underholdningsindustriens magt i velfærdssamfundet.
Modstanden mod imperialismen, atomtruslen og ungdomsoprøret samlede brede dele af befolkningen.
I den finkulturelle ende fandt man tidsskriftet 'Vindrosen', der blev stadig mere venstreorienteret.
Forfattere benyttede som tidligere revy, tv og radiosatire som udtryksformer til kulturradikale budskaber: til kritik af småborgerlighed og fremmedgørelse i et byrokratisk velfærdssamfund. Til kritik mod forbrugerismen, kvindens frigørelse osv.
Marxismen trådte i karakter efter den kolde krig. Venstrefløjen, anført af DKP og andre marxistiske partigrupperinger, kom kraftigere krydderier i den kulturradikale gryde. Kommunisterne fik så meget vind i sejlene, at man sideløbende med kulturradikalt samarbejde, kunne etablere en egentlig marxistisk kulturbølge. Ô
Politiske bogcafeer fik en norm udbredelse. Kunstner- og musikkollektivet Røde Mor benyttede billedkunst, tekster og musik som meddelelsesformer, og drog rundt i landet som et politisk kulturcirkus.
Men ikke alene spektakulære og store former kunne gøre sig gældende. Kulturaktivisten Carl Scharnberg benyttede noget så smalt som lyrikformen. Han gjorde den folkelig og populær. Samtidig turnerede han landet tyndt som debattør, aktivist og digter i tæt samarbejde med fagbevægelsen. Hans politiske digte kunne sælge i store oplag. De kom ud som afrivningskalendere, og de hænger stadig rundt omkring i hjem og institutioner med korte, klare budskaber.

Atter gang i gryden!
Kulturradikalismen er ved at komme tilbage efter årtiers tiltagende markedsgørelse af kulturen.
Der er i dag mange spændene tiltag i kulturradikalismens ånd. Som aktuelle eksempler kan nævnes tiltagende gang i det politiske teater: Brechts stykker nyopsættes. Casper Bech Holten iscenesætter operaer med frisk samfundsrelevans. Flemming Jensens skuespil 'Dronningen af Malmø' tager på satirisk vis flygtningeproblematikken frem. M.C. Bass fører elegant kulturradikalismens traditioner videre, ved at blande flere ingredienser i sin kreative gryde: Teksterne er oplysende historiekritik og ironi. Musikstilen er nutidens: rap-musikken.
Mange kulturradikale - helt ind i borgerlige rækker - sætter spørgsmålstegn ved forbrugs- og reklamekulturen, ja, selve det borgerlige samfund.
Som nævnt før: Kulturradikalismen trives bedst i modvind: De sorte præster fra Dansk Folkeparti og de borgerlige avisers korstog mod bevægelsen, har faktisk givet de kulturradikale et spark fremad.
Der er atter gang i den kulturradikale gryde!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur