Hvis et kunstværk skal undgå at gå i ét med tapetet, skal det helst indeholde bare en lille bitte smule konflikt, et dilemma, en disharmoni, antydningen af et drama

af Finn Hermann
Al kunst rummer et element af skønhed. Men i den kunst, der fascinerer, udover at behage, eksisterer også skønnhedens modsætning.
Hvis et kunstværk skal undgå at gå i ét med tapetet, skal det helst indeholde bare en lille bitte smule konflikt, et dilemma, en disharmoni, antydningen af et drama. Kunstneren skal udfordre sig selv. Og beskueren med, naturligvis.
Det gør Inger Lut Debois. Hendes akvareller er skabt med dyb indlevelse i akvarellens væsen, den luftige, flydende malemåde, de skitseagtige, lette, rytmiske penselsstrøg, vådt-i-vådt-effekten, de klare, laserende spektralfarver.
I nogle af billederne anes et motiv; andre er helt nonfigurative. Set fra et rent æstetisk synspunkt er disse sidste måske de smukkeste, de mest harmoniske og afbalancerede. Men de er ikke de mest udfordrende!

Modsætningsfykdt
Det er hendes store akrylmalerier til gengæld. Her er konflikt både i motivvalget og i malemåden. Motivet er delt skarpt op i en rolig baggrund af brede vandrette farvestriber i glade farver og i forgrunden et næsten 'primitivt' malet mønster af plantedele, stængler og blade, primitive tegn for fugle i flugt eller ornamentale forløb i dynamisk bevægelse henover billedfladen
Kunstneren sætter det dynamiske op mod det statiske, det grove mod det lette. Man forestiller sig, at de vandrette felter i baggrunden symboliserer luft og jord og vand og lys, altings horisontale bevægelse forbi iagttageren..
Dette modsætningsfyldte billedsprog skaber drama og konflikt. De tilsyneladende primitivt malede motivdele i forgrunden repræsenterer måske dramatiske situationer oplevet på rejsen.
Man fornemmer, hvordan kunstneren, bogstaveligt talt , tørrer penslen af på lærredet, så penselsporet bliver tykt og klattet og får samme umiddelbarhed som børns malerier.
I de grove udtværede penselstrøg og de pastose farvespor kommer maleglæden til udtryk i store armbevægelser. Den landskabelige natur danner baggrund for den urolige, klatrende, organiske natur. Det dynamiske sætter det statiske i relief. Og omvendt..
Fællesnævner for de fleste af de udstillede værker synes at være erindringsspor - de spor, rejsen afsætter på nethinden, genopdyrket i forenklet form hjemme i atelieret som 'primitive' tegn, måneder eller år efter selve synsoplevelsen, og fastholdt i al deres flygtighed..

Inger Lut Debois. Møstings Hus, Andebakkestien 5, Frederiksberg. Til og med 17.december.