Fotografen Robert Capa ændrede fotografiet og kan lige nu opleves på Arbejdermuseet i København. Dagbladet Arbejderens udsendte tog sin far med tilbage i tiden

af Søren Zeuth, fotograf
Arbejdermuseet i København viser i øjeblikket udstillingen 'Historiens Ansigter' med fotografen Robert Capa.
Jeg måtte bare tage min far med derind:
Nu har jeg måtte høre om den spanske borgerkrig og Anden Verdenskrigs frontlinier, siden jeg var barn. Det er blevet pay-back-time.
Nu skal far se en af mine helte og hans skildring af de krige, som jeg altid har hørt ham fortælle så levende om.

Krigenes bedste fotograf
Robert Capa er fotografen, der i det 20. århundrede går tæt på mennesker i krig. Han har haft enorm indflydelse på fotografiets historie.
Capa er født i Ungarn og hedder oprindeligt Endre Friedman.
Det er svært for den unge venstreorienterede jøde at arbejde under de forhold, der er på det tidspunkt i Ungarn.
Han tager derfor til Berlin i 1931 og studerer statskundskab og arbejder som assistent i mørkekammeret hos billedbureauet Dephot. Det er her han fik indblik i fotografiets væsen.
Hans første fotografiske job er faktisk i Danmark: Han dækker et møde i Idrættens Hus i København med Lev Trotskij i 1932.
Da Hitler kommer til magten i 1933 er Capa nødt til at forlade Berlin, han vælger at tage til Paris hvor han møder Gerda Taro.
De opfinder sammen navnet Robert Capa, som de begge to bruger som en slags synonym for deres billeder. Senere tager den unge Friedman navnet til sig. Han er aktiv i det parisiske politiske liv, rapporterer fra politiske møder og fra Folkefrontens demonstrationer for billedbureauet Alliance.

Du skal tæt på
Capa og Gerda engagerer sig i den spanske borgerkrig og viser for første gang verden gennem krigsfotografi, hvad krig gør ved mennesker, Vi følger almindelige mennesker tæt på. Som Capa sagde:
'Hvis dine billeder ikke er gode nok, så er du ikke tæt nok på.'
I 1920`erne og 11930`erne udvikler man kameraer som Leica, der er et nemt lille småbilledkamera.
Samtidig kommer der film, der er tilstrækkeligt lysfølsomme til, at man kan fotografere i alle slags forhold uden stativ.
Det er også en tid, hvor magasinpressen udvikler sig.
Der kommer magasiner, som det amerikanske Life, franske Vu og Regards, engelske Picture Post og tyske Der Welt Spiegel.
Det betyder, at fotojournalistikken udvikler sig.
Fra at man kun bringer et pressebillede fra en begivenhed, til at man laver fotoessay på 10-12 sider fra eksempelvis den spanske borgerkrig.

Dødsøjeblik eller ej
Den 5. september 1936 tager Capa sit mest berømte og omdiskuterede billede, 'Den loyale soldats død' fra Cerro Muriano.
Diskussionen går på, om manden i virkeligheden døde. Der findes efterfølgende negativer, der sår tvivl, om det er taget i 'dødsøjeblikket.'
Det er i mine øjne ligegyldigt.
Virkeligheden er virkelig, og fotografiet bruger vi til at læse og forstå de værdier, normer og viden, vi har omkring det givende billede.
Vi digter selv et sammenhæng mellem det, vi ved, og den nye billedmæssige information, vi får. Fakta er, at der døde 500.000 under den spanske borgerkrig.
Om den faldne soldat lige akkurat døde i de øjeblik, gør ikke billedet mindre dramatisk. Det gør ikke historien om dem, der måtte lade livet i Spanien, uvæsentlig.
For min far og mig er det uden betydning, om manden døde i det sekund.
Min far kniber øjnene sammen for at læse teksten på det 70 år gamle fotografi af 'Den Den Faldne Soldat.'
Han var et halvt år gammel, da Capa forevigede den spanske borgerkrig, og fotografen formår stadig at gøre den nærværende og vedkommende.
Det er det magiske ved fotografi. Det springer rammerne og fornemmelsen for tid og sted.

Krigen og kærligheden
I 1937 omkom Gerda Taro ved en ulykke i den spanske borgerkrig. Det tog hårdt på den unge Capa. Han havde lange perioder, hvor han lukkede sig inde og bar på sin sorg. Capa var 24 år og havde mistet sit livs kærlighed.
Venner omkring ham fortæller, at han aldrig blev den samme. Han blev mere fandenivoldsk og gik endnu tættere på i de efterfølgende krigsår.
Krigen imellem Kina og Japan i 1938 var Robert Capas første, hvor han også fungerede som kameramand på en dokumentarfilm, 'De 400 millioner.'

D-dag med rystede billeder
Han var med i den første bølge og landgangen på Omaha Beach på D-dagen.
Flere af billederne er udstillet på Arbejdermuseet.
Det var før daggry, så det var vanskelige forhold at fotografere under, da der ikke var nok lys.
Derfor er alle hans billeder fra D-dagen i bevægelse og lidt rystede, men det understreger bare den frygt og rædsel, de unge soldater givetvis måtte have.
Desværre gik mange af hans filmruller tabt i mørkekammeret, så vi, der ser tilbage på historien, har kun dem fra 'første bølge' og må selv forstille os resten.

Far nærlæser billederne.
Den gamle F.L. Smith-arbejder småbrokker sig over gulvet, der knirker, og teksten til de udstillede billeder, der er skrevet ud fra en socialdemokratisk, småborgerlig anskuelse af verden.
- Ham der har sgu nok fået sin egen piedestal herinde, udbryder min far, da Ole Sohn spankulerer forbi os.

Hadede krigen
I 1947 dannede Capa fotogruppen Magnum sammen med fotograferne Henri Catier-Bresson, David Seymour og George Rodger.
Ved at drive deres eget billedbureau, kunne de selv bestemme, hvor de ville rejse hen og bevare rettighederne over deres billeder.
Magnum er i dag verdens mest kendte fotogruppe.
Capa levede et liv mellem krig og kendte. Magasinpressen var det førende medie og derfor også omgivet af skuespillere, forfattere, instruktører, journalister og fotografer.
Han blev omtalt som en god ven, der spiste og drak mere ude, end han evnede at skabe sit eget hjem. Hemingway, John Huston, Picasso, John Steinbeck og Ingrid Bergman var nogle af den tids kendte, som han var venner med og lavede personlige portrætter af. Nogle af disse frotos er også er udstillet.
Den 25. maj 1954 i Thai Binh, Vietnam blev den dag, Capa kom for tæt på.
Han trådte på en landmine, da han var ved at dække franskmændenes sidste dage i Indokina.
Han har efterladt sig en stor skare af fotografer, der alle har ham som forbillede på, hvordan man skildrer krig som menneskets værste fjende.
John Morris der arbejdede for Life skrev om Robert Capa:
'Bob, den største krigsfotograf i det blodigste århundrede, hadede krig og havde kun hån tilovers for dens monumenter og mindetavler.
'Klasseforrædere!, mumler min far, da vi forlader museet og passerer en lille messingplade.
'Tænk, at et arbejdermuseum ikke har plads til at Lenin kan stå i gården, men godt have en plade med tak til A.P. Møller for at donere penge til udstillingslokalet', vrisser han.
Bortset fra det, er han tydeligvis begejstret for, at jeg tog ham med ind for at se min helt, Capa.

'Historiens Ansigter'. Arbejdermuseet. Rømergade, Kbh. Frem til den 30. december.

---

Robert Capa
1913: Endre Friedman fødes i Ungarn.
1931: Han flytter til Berlin.
for at studere og arbejde i mørkekammeret hos billedbureauet Dephot.
1932: Det første job som fotograf er i København, hvor han skal dække Trotskijs besøg.
1933: Endre bosætter sig i Paris, da Hitler kommer til magten.
1934-35: Endre møder Gerda Taro, sit livs kærlighed. Sammen arbejder de under navnet 'Robert Capa.'
1936: De arbejder i Spanien under borgerkrigen.
1937: Gerda Taro omkommer i Spanien.
1938: Robert Capa dækker krigen mellem Kina og Japan.
1944: Han er med i første bølge på D-dagen.
1947: Robert Capa og tre andre fotografer danner billedbureauet Magnum.
1954: Robert Capa træder på en landmine i Thai Binh, Vietnam. Han blev 41 år.