Kulturklimaet er forpestet. Den selvfede tilfredshed har lammet enhver kritisk tanke. Skrøbeligheden synliggøres ved mediernes mekaniske foragt for kritikken

af Henk Hansen
Efter en uge i selskab med den danske kulturdebat havde svenskeren Stefan Johnsson, kulturredaktør på Dagens Nyheder, fået nok af det danske kulturklima. 'En karikatur af virkeligheden' kalder han sit signalement efter at have læst alle danske landsdækkende dagblade fra Berlingske til Information i ugens løb.
Lettre Internationale stillede i novembernummeret spalteplads til den svenske kulturkritik, og kritikken er blevet grundig omtalt i flere danske medier.
Men at dømme ud fra udvalgte dagblades reaktioner, har det kritiske svenske synspunkt ikke bragt meget lys ind i den danske kulturs måde at tænke og opfatte sin egen rolle på.

Svensk syn
'Det er kritikkens og kultursidernes opgave at gøre det væv af billeder og diskurser, som samfundet skjuler sig bag, gennemsigtige. På den måde har avisernes kulturdækning længe været garant for nyhedsformidlingens og opinionsdannelsens refleksionsdybde.'
Stefan Johnsson fortsætter:
'I de danske aviser, der har afskaffet sin kritiske kulturdækning, har nyhedsformidlingen tabt sin skarphed og opinionsdannelsen sine nuancer. De skriver ikke længere om virkeligheden, men er i stedet begyndt at slå ét virkelighedsbillede fast, en karikatur af virkeligheden.'
Dette synspunkt forsøger Stefan Johnsson at underbygge med forskellige eksempler, som jeg lader ligge.

Optimisme
Som læser af Arbejderen er der lidt daggrysstemning over svenskerens syn. Det skaber en stemning af optimisme at høre, hvordan en person uden nogle danske kæpheste ser sine tegn på forstening og ensretning i den danske andedam.
Arbejderens berettigelse blive bekræftiget af en person, der nok næppe kender dets eksistens. I sandhed et vink om, at et daggry er på vej; hvor skrøbeligheden så synliggøres ved mediernes mekaniske foragt for kritikken.
Uden at tærske langhalm på de danske reaktioner, fristes jeg til at benytte mig af Anders Fogh Rasmussen: Der er ikke noget at komme efter. Eller. Det er ikke fra dagbladene forandringerne kommer, for her går det godt, er meldingen!

Mindst og størst
Så meget desto større bliver opgaven for Danmarks mindst dagblad. Når nu den selvfede tilfredshed tilsyneladende har lammet enhver kritisk tanke, og at denne tingenes tilstand er så synlig, at blot en uge har været nok for Stefan Johnsson, kan jeg som en af Arbejderes venner kun glæde mig over, hvilken spændende og berigende opgave, vi har fået i opdrag at løfte.
Vekselvirkningen mellem nyhedsdækningen og kulturredaktionens initiativer er efter den svenske kulturredaktør mening det stærkeste værn mod forstening.
Ja, nærmest mener han, at kulturkritikkens hovedopgave er løbende at stille mangfoldigheden af tilgange til virkeligheden over for den daglige dækning af nyheder, vi præsenteres for.
Så selv om boganmeldelser m. m. hører med, så bliver det ikke det essentielle stof. Nyhedsdækningen skal have modspil.
Arbejderen har i hvert fald to gode grunde til at tage udfordringen op. Dels kan vi ikke lade være, og det er et godt udgangspunkt; dels er det en fortræffelig måde at vinde nye læsere og altså nye kræfter på, det forudindtagede har aldrig været de progressives varermærke.
Og det bliver i høj grad i disse spalter, at denne tilgang skal udvikles.
Det er ikke småting vores dagblad må påtage sig af opgaver. Hvornår har det været let at være kommunist, men har det været kedeligt?