Ruth Berlaus betydning for 1930érnes kulturkamp er først med denne bog kommet på rette hylde

af Jens Fransen
I disse Matador-tider, hvor livet i provinsen i 1930`erne genoprulles for gud ved hvilken gang, er det opløftende, at der stadig udgives væsentlige værker om den tid og de mennesker, der for alvor prægede begivenhederne.
En sådan person var Ruth Berlau, som Sabine Kebir netop har udgivet en omfangsrig og grundig biografi om.
Hele Ruth Berlaus liv (1906-74) blev en lang kamp for socialismen, for det revolutionære teater og ikke mindst for Bertolt Brecht.
Det siger næsten sig selv, at med dette udgangspunkt blev det ikke noget nemt liv. Og da hun samtidig måtte kæmpe med alvorlig psykisk sygdom - skizzofreni - blev livet ingen dans på roser.
Født dansk, uddannet skuespiller kastede Ruth Berlau sig ud i livet gennem rejseskildringer fra Paris og senere Sovjet allerede fra slutningen af 1920érne - begyndelsen af 1930érne.
Senere spiller hun en afgørende rolle i Revolutionært Teater, hint epokegørende sceniske tiltag, der var et af DKP`s flagskibe i kampen mod den truende fascisme.
Det er i denne sammenhæng hun i 1936 indleder et kærlighedsforhold til den landflygtige Brecht.
Kærlighed gør blind, og forholdet til Brecht, der er gift med Helene Weigel, udvikler sig gennem årene til en art besættelse.
Brecht havde gennem det meste af livet flere affærer samtidig og Ruth må finde sig i at være en brik i spillet. Også da turen går til USA og senere, efter krigen, da Berliner Ensemble etableres.
Ikke uden grund må Ruth Berlau jævnligt indlægges som psykiatrisk patient. En tragisk kvindeskæbne - og kommunist til det sidste.
Også efter Brechts død i 1956 arbejder hun videre i hans ånd. Og i sin himmel må han have meget at takke hende for.
Opsætning, indsamling af det enorme arkiv, Brecht var i besiddelse af. Alt dette prøvede hun at bevare for eftertiden.
Berlau er for eftertiden tæt forbundet med Brecht, men ved siden af havde hun adskillige andre talenter. Hendes litterære bedrifter er glemt, men hendes venskab med datidens store danske forfattere, Otto Gelsted, Hans Kirk og Hans Scherfig er alt sammen beskrevet i denne enestående bog.
Bogen er et forskningsprojekt, men indholdsmæssigt og sprogligt er det en fornøjelse at læse den. `
Berlaus betydning for 1930érnes kulturkamp er først med denne bog kommet på rette hylde. Beskæftiger man sig med perioden eller med Brecht er bogen et must.
God læselyst - og kom videre efter Matador.

Sabine Kebir: Mein Herz liegt neben der Schribmaschine. (tysk) Editions Lalla Moulati. Algier. 2006. Kan købes i Athenæum Boghandel.