15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Stjernedemonstration for Ungdomshuset

KØBENHAVN - Stjernedemonstration for Ungdomshuset

Torsdag, 14. december, 2006, 00:00:00

The Sandmen, Rasmus Nøhr og Nils Skousen spiller for Ungdomshuset på Rådhuspladsen i dag

Borgergruppen for Ungdomshuset har i samarbejde med Christiania og Vesterbro Loves Ungeren arrangeret en stor, fredelig stjernedemonstration for Ungdomshusets bevarelse. Der vil udgå tre demonstrationer fra henholdsvis Enghave Plads, Sankt Hans Torv og Christiania.
På Enghave Plads spiller Skalar, Guddommelig Galskab, DJ Djuna Barnes, ligesom der vil være gadeteater, Food Not Bombs og taler ved Rikke Lauritzen fra Enghave Plads Initiativet og Christian Noah Møller fra Vesterbro Loves Ungeren. Mødetid klokken 15.
På Sankt Hans Torv vil der være taler ved en repræsentant fra Borgergruppen for Ungdomshuset og en repræsentant fra Ungdomshuset samt DJ`s. Mødetid klokken 15.30.
Ved Christiania er der musik ved Esben Just, Marie og Lizette. Desuden vil der være taler og gøgl. Mødetid klokken 15.30.
Alle tre demonstrationer afgår klokken 16.00 fra de nævnte steder for at mødes på Rådhuspladsen klokken 17.00.
På Rådhuspladsen spiller The Sandmen, Rasmus Nøhr og Nils Skovsen. Taler ved Anders Olesen fra Byggefagenes Samvirke, Martin Sundbøll fra Fonden Jagtvej 69 og Amanda fra Ungdomshuset. Der vil blive uddelt fakler på Rådhuspladsen, og politikerne, der sidder inde på rådhuset til borgerrepræsentationsmøde, vil blive forsøgt råbt op. Overborgmester Ritt Bjerregaard og Borgerrepræsentationen har et ansvar og må gribe ind politisk, inden situationen eskalerer. Arrangørerne regner med et fremmøde på 5000 demonstranter.
Anbefalere af demonstrationen - blandt andre: LO-Storkøbenhavn, 3F Ungdom, Sømændenes Forbund, SF-Nørrebro, Enhedslisten Nørrebro, Kommunistisk Parti Nørrebro samt en lang række kulturpersonligheder.

Stjernedemonstration i Kbh. torsdag 14. december:
Enghave Plads kl. 15.00.
Sankt Hans Torv kl. 15.30.
Christiania kl. 15.30.
Rådhuspladsen kl. 17.00.
www.proungdomshuset.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur