Den tyske forfatter, digter og teatermand Bertolt Brecht (1898-1956) skrev disse digte, der stadigvæk har en rystende stor aktualitet

af Bertolt BrechtTil kommunismens prisDen er fornuftig, enhver forstår den. Den er let. Du er jo ikke udbytter, du kan begribe den. Den er god for dig, skaf dig oplysning om den.De dumme kalder den dum, og de beskidte kalder den beskidt. Den er mod skidt og mod dumhed.Udbytterne kalder den forbryderisk.Men vi ved:Den er enden på al forbrydelse.Den er ingen galskab, men tværtimodEnden på al galskab. Den er ikke kaos Men orden.Den er det simpleSom det er svært at gennemføre.Til partiets prisDen enkelte har to øjnePartiet har tusind øjne.Partiet ser syv staterDen enkelte ser en stad.Den enkelte har sin tidMen partiet har mange tider. Den enkelte kan tilintetgøresMen partiet kan ikke tilintetgøres. Thi det er massernes fortrop Og fører sin kampMed klassikernes metoder, som er skabt Ud fra kundskab om virkellgheden.Men hvem er partiet?Men hvem er partiet?Sidder det i et hus med telefoner?Er dets tanker hemmelige, dets beslutninger ukendte? Hvem er det?Os er det.Du og jeg og os os alle.Det går i dine sko, kammerat, og tænker i dit hoved. Hvor jeg bor, er dets hus, og hvor du blir angrebet, der kæmper det.Vis os vejen, som vi skal gå, og viVil følge den som du. menGå ikke uden os den rigtige vejUden os er detDen mest forkerte. Skil dig ikke fra os!Vi kan ta fejl, og du kan ha ret, altså Skil dig ikke fra os!At den korte vej er bedre end den lange, det benægter ingen Men hvis der er en som kender denOg ikke formår at vise os den, hvad nytter os så hans visdom?Vær viis hos os!Skil dig ikke fra os!Til dialektikkens prisUretten går idag fremad mod sikre skridt.Undertrykkerne indretter sig på titusind år.Magten forsikrer: Alt vil forblive som det er.Ingen stemme høres udover de herskendes stemmeOg på markedspladserne siger Udbytningen højt: Først nu tar jeg for alvor fat.Men af de undertrykte siger mange nu:Det vi vil, går aldrig.Du, som endnu lever, sig aldrig aldrig!Det sikre er ikke sikkert.Intet vil forblive som det er.Når de herskende har taltVil de beherskede tale.Hvem vover at sige: aldrig?Hvem har ansvaret, hvis undertrykkelsen fortsætter? Vi.Hvem har ansvaret, hvis den blir knust? Ligeledes vi.Du, som blir slået ned, rejs dig!Du, som er fortabt, kæmp!Den der har erkendt sin situation, hvordan skal han kunne standses? Thi de besejrede af idag er sejrherrerne af imorgen Og aldrig blir til: endnu idag!Til det illegale arbejdes prisSkønt er detAt gribe ordet i klassekampen.Højt og gjaldende at kalde masserne frem til kamp.At trampe undertrykkerne ned, at befri de undertrykte. Svært er det, og nyttigt, det daglige detailarbejde Sejt og hemmeligt at knyttePartiets net foranArbejdsgivernes geværløb:Tale, menSkjule taleren.Sejre, menSkjule sejrherren.Dø, menDølge døden.Hvem gjorde ikke meget for berømmelsen, men hvem Gør det for tavsheden?Men den fattige spisende byder æren til bordsUd af den trange og forfaldne hytte træderUstandselig storhedenOg berømmelsen spørger forgævesEfter udøverne af den store dåd. Træd fremFor et øjeblikUkendte, skjulte ansigt, og modtag Vor tak! Til lærdommens prisLærd det enkleste! For demHvis tid er kommetEr det aldrig for sent!Lær din ABC - det er ikke nok, menLær den! Lad den ikke slå dig ud!Fang an! du må vide alt!du skal overta rorpinden.Lær, du mand i asyl!Lær, du mand i fængsel! Lær, du kvinde i køkkenet! Lær, du tresårige!Du skal overta rorpinden. Opsøg skolen, du husvilde! Skaf dig viden, du frysende!Du som sulter, grib til bogen: den er et våben.Du skal overtage rorpinden.Kvi dig ikke ved at spørge, kammerat!Lad dig ikke binde noget på ærmetSe selv efter!Hvad du ikke selv ved Ved du ikke.Kontroller regningenDet er dig, der skal betale den.Sæt fingeren på hver en postSpørg: Hvordan er den kommet her?Du skal overta rorpinden.Til tvivlens prisPriset være tvivlen! Jeg råder jer, hils Med glæde og agtelse denDer efterprøver jeres ord som en tvivlsom mønt!Jeg ville ønske, I var kloge og ikke gav Jeres ord med alt for megen tillid.Læs historien og seDe uovervindelige hære på vild flugt. OveraltStyrter uindtagelige fæstninger i grus og Hvis den udløbende Armada var talløs De tilbagevendende skibeVar tællelige.Således stod en dag en mand på det ubestigelige bjerg Og et skib nåede til enden al det Uendelige hav.Oh skønne hovedrystenOver den ubestridelige sandhed! Oh lægens tapre behandling Af den håbløst syge patient!Men skønnest af al tvivl:Når de forknytte og svage løfter hovedet ogIkke længer trorpå deres undertrykkeres styrke!Oh, hvor møjsommeligt blev denne læresætning tilkæmpet!Hvad har den ikke kostet af ofre!At det forholder sig sådan og ikke sådanHvor var det dog svært at se!Med et lettelsens suk indskrev et menneske den en dag i kundskabens notesbog.Længe står den måske nu deri og mange slægterLever med den og anser den for evig visdomOg de som er fortrolige med den foragter alle, der ikke kender den.Og så kan det ske, at en mistanke opstår, thi ny erfaringSætter spørgsmålstegn ved ved sætningen. Tvivlen rejser sig.Og en anden dag streger et menneske i kundskabens notesbog Besindigt sætningen over.Ombrølet af kommandoråb, undersøgtFor sin duelighed af skæggede læger, inspiceretAf skinnende væsener med gyldne distinktioner, formanet Af højtidelige præstemænd, som slår ham om ørerne med enaf Gud selv forfattet bogBelærtAf utålmodige skolemestre, står den fattige og hørerAt denne verden er den bedste af alle verdener og at hullet I loftet på hans kammer er planlagt af Gud selv. Sandelig, han har sværtVed at tvivle på denne verden.Sveddryppende foroverbøjet står den mand, som bygger et hus, han ikke selv skal bo iMen sveddryppende slider osse den mand, som bygger sit eget hus.Dér er de skrupelfri, som aldrig tvivler.Deres fordøjelse er glimrende, deres dom er ufejlbarlig.De tror ikke på kendsgerninger, de tror kun på sig selv. I nødsfaldMå kendsgerningerne tro derpå. Deres tålmodighed med sig selv Er ubegrænset. Til argumenterLytter de med stikkerens øren.De skrupelfri, som aldrig tvivlerStår over for de skruplende, som aldrig handler.De tvivler ikke for at komme til en afgørelse, tværtimod For at undgå afgørelsen. Deres hovederBruger de kun til at ryste på. Med bekymret mineAdvarer de passagererne på synkende skibe mod vandet. Under morderens økseOvervejer de, om han ikke osse er et menneske.Fremmumlende en bemærkning omAt sagen endnu ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt, går de i seng. Deres aktivitet består i vaklen.Deres yndlingsudtryk er: ikke modent til afgørelse.Jovist, når I priser tvivlen Så pris ikkeDén tvivl, som er en fortvivlen!Hvad hjælper det at kunne tvivle Den der ikke kan bestemme sig!Den der stiller sig tilfreds med for få grundeKan handle forkertMen den der kræver for mange Forblir uvirksom i farens stund.Du, som er fører, glem ikkeAt du er det, fordi du har tvivlet på Førere. Så tillad de førteAt tvivle!

Clarté trykte digtene i en særudgave nr. 6, 1972 under titlen 'Klassedigte.' Udvalgt og oversat af Regnar Mandsbjerg.