Ålborgenserne og århusianerne fik i sidste uge genopfrisket, hvad der menes med solidaritet og antiimperialisme. Røde Mor gæstede byerne på sin landsturné. Her er vore anmelderes iagttagelser

af George Zeuthen, Århus og Connie Trudslev, Aalborg

Århus, Voxhall:
'Har du stadig gang i noget politisk?'.
'Ja, jeg er tillidsmand,' lød svaret. 'Det har jeg været i mange år, blandt andet fordi jeg blev inspireret til det på grund af de tekster, som bliver spillet i aften.'
Byen var Århus og scenen spillestedet Voxhall. Tidspunktet var pausen under Røde Mors koncert den 12. december, og samtalen udspandt sig på spillestedet Voxhalls toilet mellem to gråhårede, lidt mere end midaldrende mænd.

Aalborg, Skråen i lørdags:
Det er ikke spor morsomt, at Fogh har været statsminister i fem år. Heller ikke, at Danmark er en krigsførende nation.
Ikke desto mindre er Røde Mor i stand til at få os til at skrige af grin over begge dele.
Det erfarede et hovedsagligt meget modent publikum, da Røde Mor på sin Danmarks-turné nåede til Aalborg lørdag i sidste uge. Her leverede det genopståede band en helt forrygende koncert for et stopfyldt spillested Skråen.
Bandet fik smilene frem fra start, da de entrede scenen med sygeplejersker og kørestole.

Århus, Voxhall:
Kun otte koncerter med den legendariske gruppe var, hvad det kunne blive til i denne omgang. Mange af dette blads læsere er imidlertid hardcore fans, og Røde Mors turne er således blevet fulgt med skarpe blikke ved alle otte koncerter.
Adskillige dygtige musikere har kortere og længere tid spillet i gruppen, og med på denne 2006-turne var Troels Trier, Lars Trier, Henrik Strube, Peter Ingemann, og Jens Breum.
Fem tilsyneladende afdankede rockidoler fra dengang far/farfar var ung, og hvis storhedstid faldt for mere end 30 år siden.
Ingen af de fem er under 55, og så gamle var mange af publikummerne også.
Ældet og hærget kom Røde Mor ind på scenen. Ikke ved egen hjælp. De fem musikere blev rullet ind i hver sin rullestol af hver sin sygeplejerske.
Kun langsomt fik de bedagede herrer rejst sig og viklet sig ud af slåbrokkerne. De fire gik til deres instrumenter, mens Troels Trier i stribet pyjamas introducerede og begrundede turneen:
'Årsskiftet nærmer sig. Snart har vi haft fem år under Fogh, og det bør fejres.
Det har været fem fantastiske år! Fem år med friværdi og flygtningepolitik.
Fem år, hvor ytringsfriheden blomstrede, hvor danske ambassader stod i flammer, og hvor vi langt om længe atter indtog vores plads blandt verdens krigsførende nationer.'
Så kom første nummer: det eneste nye, der er lavet i forbindelse med turneen. På én gang flåede Henrik Strube luften itu med en rasende elguitar fulgt af tunge toner fra bas- og rytmeguitar spillet af Lars Trier og Peter Ingemann. Samtidig begyndte Jens Breum at banke løs i trommerne, og så faldt Troels Trier i med: 'Der er rotter på loftet. Der er rotter på loftet igen' - en sang om galskaben ved at have Pia Kjærsgaard, præsident Bush og flagafbrændere løbende rundt i verden.

Aalborg, Skråen:
Nummeret blev efterfulgt af 'Lille Johnnys mund er fuld af blod', som en stor del af publikum følelsesladet sang med på.
Sangen blev fulgt til dørs med ord om at den ganske vist var skrevet mens Vietnamkrigen rasede, men at den desværre stadig har sin aktualitet med dansk krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan.
Lars Trier, Peter Ingemann, Lars Trier, Henrik Strube og Jens Breum har ganske vist lagt adskillige år til deres dåbsattester, der er kommet flere kilo på sidebenene, og de er blevet grå i toppen. Men de kan deres kram.
En veloplagt Lars Trier lod fingrene danse hen over strengene på den spanske guitar. En yderst veloplagt Henrik Strube var helt fremme på scenekanten, når han tryllede den ene guitarsolo frem efter den anden og Peter Ingemann kan også sit håndværk på bassen. Det vakte vild jubel, da han under en solo var helt nede på ryggen. Alle numrene blev solidt akkompagneret af Breum på trommer.
Lars Triers stemme er ikke blevet mindre rusten med årene. Det råder hans indlevende kropssprog til dels bod på.

Århus, Voxhall:
Nok er Triers stemme blevet endnu mere fræsende med årene, nu lyder den ikke som en skærebrænder men som en motorsav, men de holdninger, han kom med under koncerten, havde ikke ændret sig en tøddel. De var de samme som dengang, da Røde Mor havde sin storhedstid.
Musikernes kunnen på diverse instrumenter havde heller ikke ændret sig i de forløbne år. Der skulle spilles højt, og det blev der, og det forekom endda som om, at gruppens spilleglæde var vokset med årene.
Resten af de to sæt blev fyldt ud med numre fra Røde Mors klassiske repetoire. Lidt ærgerligt for dem, der havde ventet sig nogle nye sange, men på den anden side var numrene så fint afpasset, at selvom de var skrevet for mere end 30 år siden, var de stadig aktuelle og gangbare. Både den om 'Lille Johnnys mund er fuld af blod', 'Strømer kom og dans med mig', 'Hurra for atomkraft', 'Smæk', og alle de andre sange.

Aalborg, Skråen:
Koncerten bestod af to sæt, hvor første sæt tydeligvis var det mest politiske. I andet sæt var der plads til numre som 'I emhættens skær' og 'De vil ta` vare på din psyke' og 'Smæk' mens hele sættet blev rundet af med giro 413-slageren 'Ta` på landet'.
Forhåbentlig er det ikke sidste gang Røde Mor i indignation over dagens Danmark griber til instrumenterne for at genåbne danskernes øjne, ører og lattermuskler.

Århus, Voxhall:
Røde Mor, hvor var det godt, at du kom ud af skyggerne. Du har vist, at du stadig tager vare på Danmarks psyke, selvom du efterlader to spørgsmål:
Hvornår får vi jer at se igen?
Hvornår kommer I med en cd fuld af helt nye sange?
Åh søde Røde Mor. Vil du ikke nok?

www.roedemor.dk