18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Så smukt som året er langt

Så smukt som året er langt

Onsdag, 20. december, 2006, 00:00:00

Keith Jarrett har noget på hjerte, og kan udtrykke det med nerve via sin fænomenale teknik

af Peter Jørgensen
Så kom der endnu en solo-cd fra jazz-pianisten Keith Jarrett. Som altid er det med stor spænding, man sætter den i cd-afspilleren - tilmed en dobbelt CD. Hvad har han nu fundet på?
På sine soloudgivelser har Keith Jarrett normalt udviklet lange soloer, hvor man drages med ind i skabelsesprocessen, undertiden smukt og undertiden en med søgen videre frem over tangenterne.
Den sidste Carnegie Hall- solokoncert er lidt anderledes. For som Jarrett selv siger det: 'Hvis jeg starter med at spille og et halvandet minut efter føler at jeg er færdig, så stopper jeg. Det er friheden til at stoppe, når det forekommer rigtigt. Før var jeg ved at blive lukket inde i lidt for komplicerede situationer, hvor reglerne jeg havde lavet for mig selv havde styre mig - i stedet for at skabe simple regler der kunne føre til nye steder.'
Det hører man på cd`erne. Hvert nummer er meget fokuseret og står for sig selv. Nogle af numrene er direkte smukke på den inderlige måde, der er så karakteristisk for Jarrett. De udfolder sig enten med en enkel puls eller med swingende rytmer.
Andre numre er mere komplekse, abrupte og umelodiske. Det er et univers, som Jarrett åbner. Han har noget på hjerte, og kan udtrykke det med nerve via sin fænomenale teknik.
Det er så smukt som året er langt.
Carnegie Hall Concert er indspillet 26. september 2005. ECM har valg at lade det klapsalveparate publikums bifald følge hvert nummer. Der er mange minutter med klap. Første gang kan de måske fungere, men hver gang virker det for voldsomt, når man ikke selv er der.
Keith Jarrett er en alsidig jazz-musikker. Han er mest kendt for sine solo-cd med kocerter fra Köln, Wien, Japan, La Scala m.fl. Ja og København, hvor han tidligt i 1970erne kunne høres i Montmartre.
Han er også med i det, man uden tvivl kalder verdens bedste trio, hvor han spiller sammen med Jack De Johnette på trommer. Næppe nogen har så mange farver og så megen fortælling i stikkerne. Tredjemanden er bassisten Gary Peacock. Køb dem eller lån dem på biblioteket. Det er for eksempel titler som The Cure, Up for It og Still Live, som vil være en god indgang til Jarrett, hvis man ikke kender ham.
Jarrett inspiller også klassiske værker af for eksempel Shjostakovvich og Bach.
Kan kun anbefales.

Keith Jarrett.
The Carnegie Hall Concert.
ECM dobbelt-cd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur