Der er masser af ørkenstøv, klapperslanger og tumbleweeds i udspillet fra J.J. Cales og Eric Clapton
af Ole Ree
Hvordan J.J. Cale fra Oklahoma og Eric Clapton fra Yorkshire i tidernes morgen fandt sammen, må stå i det uvisse. Men efter Cocain, og After Midnight, som J.J. skrev og Clapton derefter gjorde berømte, har der åbenbart været mere mellem øst og vest, for nu har de gjort det igen.
Deres nye album The Road to Escondidos holder den musikalske standard og stil, med det ikke ukendte m‹nana-snit fra de kanter nær Mexico og Rio Escondidos, deres musik går i seng og står op til.
J.J. Cale står for næsten alle teksterne og Slowhand tager sig kærligt af det musiske.
Der er masser af ørkenstøv og tumbleweeds mellem kommaerne, hvor man føres fra grædende søstre til Dead End Road med alle de sørgelige ting, nogen udsætter hinanden for, eller ramler ind i undervejs.
'When the war is over, it`ll be a better day', ja så er det jo ligegyldigt, hvilken krig det er, og for hvad.
Der ligger noget Steinbeck`sk over de der stater, hvor ikke bare naturen og vrede druer, men fede tegnedrenge styrede folks liv i ruiner.
Og United Bluff eller ej, så har de jo en hvis evne til at overleve. Og det smitter af i musikken.
Alle yankier har altid en eller anden flod, de må ud og ride på, og det gør de også her. Og de slutter med Ride the River, for så slutter det jo alligevel aldrig.
Og det hænger måske sammen med, at de har blandet sig i de mest forskellige afskygninger af bands på kryds og tværs over Atlanten.
Blandt musikerne på albummet er den - desværre for nylig afdøde Billy Preston - der var med på Beatles Let it Be.
Men med er også Albert Lee, der har været på siden Buddy Holly.
På guitar høres yderligere John Mayer, som jo er rimelig fremme for tiden. Tønderne styres af Steve Jordan fra Blues Brothers. Co-producer er Simon Climie, der også styrede Clapton`s Pilgrim gennem diverse stjernetåger. Og det er nok det nærmeste af ledetråd i denne forbindelse.
En behagelig skive næsten uden lyden af rattlesnakes. Men det er o.k., når mørket sænker sig og tankerne kryber i en støvet stetson med høretelefoner.
Som vanlig ingen stjerner, men fire tequila`er og én rullende tumbleweed.
J. J. Cale & Eric Clapton.
The road to Escondidos.
Reprise/Records Warner Music. 2006
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278