15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

God øvebog for kritiske læsere

God øvebog for kritiske læsere

Lørdag, 23. december, 2006, 00:00:00

Bog om Ungarn i 1956 er fuld af en hadsk tone imod alt der handler om Sovjet og kommunisme. Det blænder for objektiviteten

af Mauri Johansson
Mange erindrer måske hvordan Vesteuropa stod på den anden ende i en intens koldkrigskulde i efteråret 1956.
Ja, det var Ungarn. Danmark modtog 1000 veluddannede flygtninge.
Et flygtningebarn til England har i anledning af 50-året skrevet en bog om emnet. Er det historik, agentroman eller makaber underholdning?
Den diskvalificerer sig let som historik. Tonen er fra start intensivt hadsk mod alt, hvad der handler om Sovjet og kommunisme, at det må blænde for objektiviteten.
De kommunistiske ledere får skudsmål der vil noget!
'Landets despot gennem otte år, Mátyás Rákosi, kunne som monster måle sig med sine store forbilleder, Stalin og Mao Zedong.'
Han beskrives som 'Lille, fed og skaldet... konstant bag sin ryg kaldt 'Røvballefjæs'.
Så er tonen slået an.
Bogen vrimler med nedsættende ord om øjen- og hårfarver, frisurer, typer af overskæg, kæbevinkler, nakkefedtfolder, gangarter og grader af skørtejægeri og drukstile.
Der er lidt om landets historik før 1956, men få ord om den ungarske sovjet-republik, der varede i omtrent tre måneder. Den blev i øvrigt druknet i blod i 1919.
Lederen herefter, Horthy, var fuldblodsfascist, der spillede tæt sammen med Hitler i de følgende 25 år.
Alt til venstre for midten af politisk aktivitet blev bogstavelig slagtet.
Ikke underligt, at der efter den tid og Anden Verdenskrig kun var få hundrede kommunister tilbage i landet. Det var imponerende, at partiet kunne hente 22 procent af stemmerne ved valget i 1947.
Var det en opstand af overvejende højrekræfter, opildnet af USA gennem Radio Free Europe og CIA? Formentlig.
Sovjet kunne ikke løbe risikoen for at få NATO lige op ad vestgrænsen.
Bogen dokumenterer også gentagne gange, at oprørerne uden betænkelighed sendte børn helt ned til 12-årsalderen mod sovjetiske tanks med molotovcocktails i 1956.
Bogen oplyser på side 314, at Danmarks Kommunistiske Parti ophørte med at eksistere efter 1956. Nå da? Ikke meget nyt i den massive koldkrigsretorik. God øvebog for kritiske læsere.

Victor Sebestyen. Ungarn 1956. Borgens Forlag. 2006. 361 sider. Kr. 399.- (vejl.)

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur