Blodig magtkamp og neurotisk dødsangst på Det Kongelige - på scenen altså

af John Bruun
Er du til klassiske dramaer i meget klassisk opsætning, så har Det Kongelige Teater lige nu besøg af Dramaten fra Stockholm, som opfører Shakespeares Macbeth.
Et dystert, blodigt spil om magtbegær inspireret af magtkampene i England i det sekstende århundrede.
Om mænd, der som krigere i datidens uteknologiske krige, kender lugten af blod og har lært at myrde for at få deres vilje, og udrydde al modstand på deres vej. Blottet for moral, men ikke uden skrupler.
Plaget af dødsangst og angst for selv at blive offer for sammensværgelser kæmper Macbeth for at blive den, der kan indtage magtens højeste tinde, uden det dog ser ud til at bringe ham sjælefred.
I Dramatens opførsel er kostumer og scenografi inspireret af Europa i mellemkrigstiden uden sproget eller teksten er omformet.
Formmæssigt virker stykket lidt, tungt og gammeldags med mange pauser i form af sceneskift med tæppefald. Selvom tæppet i sig selv er meget fascinerende - blodigt rødt med krigsofre strøet over en mark - så bliver det lidt kedeligt.
Der er heller ikke tale om en aktualisering af teksten og formen, så det bliver ingen direkte kommentar til vor tids magtkampe. På den måde er det krævende teater, hvis man ikke umiddelbart lader sig fascinere af historien, det historiske og det almengyldige.
Chancen for at møde nogle af Sveriges dygtigste skuespillere i Stærekassen eksisterer indtil den 30. december.

Macbeth. Af William Shakespeare. Scenografi: Bente Lykke Møller. Instruktion: Staffan Valdemar Holm. Gæstespil af Dramaten fra Stockholm på Det Kongelige Teater indtil 30. december.