Ny grundig bog mener, det moderne menneskes oprindelse skal rykkes længere tilbage i tiden og dets udviklingshistorie blive derfor meget uklar

af Günther Momsen
Videnskabelige ideer fremstilles i populærlitteraturen oftest som nærmest uimodsigelige sandheder. Hvorimod videnskabsfolkene selv, fordet meste, er udmærket klar over, at mange såkaldte 'beviser' blot er antagelser der hviler på et ret løst grundlag.
Arkæologi er ikke bare læren om gamle ting. Vi interesserer os for disse fund, fordi de fortæller noget om menneskets forhold i ældre tider. Vi ønsker at kende vores rødder.
En velskreven og kontroversielle bog, Forbudt Arkæologi, handler om, hvordan man indenfor videnskaben om fortidsmenneskets afstamning (palæantropologi) har ladet sig forføre af egne ideer. Denne forførelse har resulteret i, at de fund, der strider imod disse ideer, bortforklares.
Den almindeligt fremstillede ide om fortidsmenneskets afstamning er, at nutidsmennesket udviklede sig for ca. 100.000 år siden et sted i Afrika, fra laverestående aber, for siden at erobre verden.
Grundlaget for denne ide er nogle fund i Sydafrika. I bogen gennemgås mange vigtige fund af genstande, som viser tegn på at være tilvirket eller påvirket af fortidsmennesker eller menneskelignende væsener igennem en stor del af jordens historie. Desuden gennemgås fund af knogler, både af nutidsmennesket og væsener med menneskelignende træk.
Dateringsmetoderne af disse fund diskuteres indgående. Dateringen baserer sig på flere observationer. Blandt andet de jordlag, genstandene blev fundet i, visse stoffers omsætning i fundene og deres omsætning med omgivelserne, samt knoglernes form (morfologisk datering).
I bogen fremhæves, at det især er den sidstnævnte, morfologiske dateringsmetode, som giver problemerne med datering af knoglefund.
Hvis et skeletfund ligner det moderne menneske samtidig med, at de andre dateringsmetoder tyder på en meget højere alder end de 100.000 år, så gøres der meget for at bortforklare de andre dateringsmetoders gyldighed. Hvorimod, hvis alderen passer med ideen, så accepteres selv de mest tvivlsomme fund.
De fleste er nok enige om, at menneskelignende væsener har gået på jorden i flere millioner år. Bogen mere end antyder, at dette også gælder for det moderne menneske.
Hvis man blander de fund, der hidtil er gjort, og daterer dem alle forfra ud fra samme forudsætninger, uden skelen til tidligere ideer, og undgår den morfologiske dateringsmetode, så vil det moderne menneskes oprindelse skulle rykkes længere tilbage i tiden og dets udviklingshistorie blive meget uklar.
Bogen er skrevet af mennesker med religiøs baggrund, men man skal ikke lade sig narre af det. Selvom religiøse mennesker godt kan beskyldes for ønsketænkning, så viser denne bog, at ønsketænkning er et problem for alle mennesker, der gribes af ideer, også videnskabsmænd.
Det er denne bogs grundighed, som er udfordringen til arkæologerne.
Meget anbefalet læsning .

Forbudt Arkæologi. Af Michael Cremo og Richard Thompson. Oversat til dansk af Leif Asmark Jensen. Narayana Press. Gylling. 2006.