Kunstneren vender sig indad og tænker på sig selv og egen karriere. Samfundsansvaret fordufter

af Mauri Johansson
Forlaget Hovedland har med forsinkelse udgivet en tankevækkende bog om kunstens skæbne under modernismen. Men godt den kom.
Forfatteren er selv udøvende kunstner og kunstskribent i USA. Hun er bekymret for kunstens ændrede rolle i det moderne samfund.
Moderne? Det kan betyde alt fra tiden efter 1400-tallet eller fra enden af 1800-tallet. Billedkunsten før modernismen blev tit produceret kollektivt til en befolkning der havde religionen som kollektiv fællesnævner. Den tiltagende individualisme og den enkeltes frihed uden ansvar ændrer afgørende på situationen. Kunstneren vender sig indad og tænker på sig selv og egen karriere. Samfundsansvaret fordufter.
I New York sker der i 60`erne en eksplosiv stigning i antallet af gallerier, der sælger alt som kunst. Til priser, der forgylder den heldige og i sær galleriejeren. Kunsten bliver en vare, ikke en gave. Få kunstnere kæmper tappert i mod ved at finde udveje, hvor kunsten ikke kan sælges (graffiti mv.).
De amerikanske universiteter uddanner nu årlig lige så mange kunstnere, som der på Michelangelos tid boede folk i Firenze.
Gablik tør skrive Marx og socialisme i jagten på alternativer til den altædende kapitalisme, men afviser dem i samme åndedrag - 'de socialistiske systemer har ikke udmærket sig ved at frembringe bedre kunst end markedssystemerne'.
Er hun sikker på det? Kan 'god kunst' i en anden historisk og politisk situation ikke fejltolkes fra hendes ståsted hvor kapitalismens værdier er de eneste 'gode'? Vil hun tilbage til 'oprindelige' religiøse værdier?
Hun tør ikke spekulere over hvad god kunst ville være i en kommende verdsliggjort tid, hvor socialistiske mål og kollektive værdier og fællesindsatser præger kunsten, kunstneren og tilskueren.
Læs og døm selv!

Suzi Gablik. Har modernismen fejlet? Forlaget Hovedland 2006. 198 sider, kr. 249.-