Højskolesangbogen er næsten blevet ¤¤autoriseret, folkelig sangbog¤¤. udgangspunktet var den en folkebevægelses-sangbog. Nu er den mainstream, mener to engagerede trobadourer.

af Robert Refby
Højskolesangbogens 18. udgave udkom i oktober og blev præsenteret i medierne som en national begivenhed. I løbet af den første måned blev der solgt 60.000 eksemplarer.
Dagbladet Arbejderen har indbudt de to trubadurer Pelle Voigt og Per Warming til en snak i den anledning.
- Højskolesangbogen er ikke en arbejdersangbog, og den skal naturligvis ikke vurderes som sådan, siger Per Warming.
- Men ligesom der er kommet højskolesange med i de seneste arbejdersangbøger, er der kommet arbejdersange med i de seneste højskolesangbøger.
Pelle Voigt indskyder.
- Og faktisk har Højskolesangbogen det femte vers af 'Snart dages det brødre' med. Det handler om præsternes dommedagstrusler og er taget bort i Arbejdersangbogen!, tilføjer han med et skævt smil.
- Det er en interessant situation.
Både Pelle Voigt og Per Warming arbejder med Laboratorium for Politiske Viser. Pelle er forhenværende medlem af Folketinget for SF og har netop indspillet 'Præstedansen' om Muhammedkrisen. Han har også produceret en cd med sange fra besættelsestiden.
Per Warming er højskolemand og har redigeret Dansk Skolesangbog. Han har en fortid i Dansk Samling og er nu medlem af Enhedslisten. Begge er forsangere og spillemænd ved demonstrationer og politiske møder.

Abstrakt
Højskolesangbogen indeholder en masse gode fællessange, fastslår Per Warming.
- Men den er næsten blevet 'autoriseret, folkelig sangbog'. I udgangspunktet var den en folkebevægelsessangbog, nu er den mainstream. Ja, nogen tror ligefrem, det er kulturministeriet, der har udgivet den!
Pelle Voigt har sammenlignet de 66 sange, der er gået ud, med de 66 nye sange, der er kommet ind. Han påviser, at det har tyndet ud i ord som klassekamp, atomvåben, bomber, soldater, grænsebomme, arbejdsmarked og profit. Højskolesangbogen er blevet mere abstrakt.
'Internationale' er med, men Dylans 'Blowing in the wind', der var med tidligere, nu er ude.
- Den kunne der være brug for, siger de begge samstemmende, mens de flere gange understreger, at den folkelige tradition for fællessang altid har rummet mange lejlighedssange.
Jeppe Aakjærs landarbejdersang 'Her kommer fra dybet den mørke armé,' der var kommet ind i den tidligere udgave, er nu ude igen.
Men Morten Nielsens 'Det mørkner i vort år' fra den illegale antologi 'Der brænder en ild' og som var med i højskolesangbogen efter besættelsen, men som gik ud igen - ja, den er nu tilbage.
Per Warming fortæller om en gang, han var til 'alsang' i Månefiskeren på Christiania.
- Johan Olsen fra Magtens Korridorer sang for på 'Kringsatt av fiender', der står i Højskolesangbogen, og 'Der er noget galt i Danmark', der ikke står der.
Bertel Haarder har også en sang med i den nye Højskolesangbog. Pelle Voigt citerer med anerkendende mine teksten, der handler om at acceptere det fremmede i Danmark.
I Arbejdersangbogen står sangene alfabetisk, men Højskolesangbogen inddeler dem tematisk i kapitler. Pelle Voigt bemærker, at Christianiasangen 'I kan ikke slå os ihjel' er i afsnittet Historien sammen med 'The times they are a`changin' og 'Where are all the flowers gone'.
- De bærer på en historie, som mange stadig husker, de er sten i skoen - de sat på museum. Ebbe Kløvedals 'Danskerne findes i mange modeller, /for livet kræver mangfoldighed. /Levende er kun de ord, der fortæller / om fællesskabet, hvor alle er med.' er i afsnittet Frihed og fællesskab. Det er jo også sandt, men det er mere finkornet, pointerer han.

Fællessangens krise
- Man bør ikke se på sangbogen isoleret, man må også se på, hvordan den bruges, siger Per Warming, og fortæller om en oplevelse fra det første Danmarks Sociale Forum.
- I planlægningsgruppen var vi enige om, at vi ville synge fællessang. Men hvad skulle vi synge? Forummet samler jo en mangfoldighed af bevægelser: antiimperialisme, miljø, fred, fagbevægelse, Kirkens Korshær, Globale Rødder, studerendes bevægelser og meget mere, beretter han.
- Men for nogle ville 'Internationale' være den mest nærliggende. For andre ville det være 'Vor Gud han er så fast en borg,' smiler Per Warming, der kortvarigt får Pelle Voigt til at indskyde.
- Som Engels i øvrigt kaldte 'det 16. århundredes Marseillaise'.
Per Warming fortsætter sin fortælling.
- Nå, men det endte med, at vi lavede et lille hæfte med fem sange fra de forskellige bevægelser, så vi kunne synge hinandens sange, fordi vi arbejdede sammen lige nu. Og jeg oversatte Mikael Wiehes 'En sang til modet' til dansk. Den er ny, den tilhører endnu ikke nogen bevægelse og den kunne rumme alle. Den blev mødets 'hovedsang' og har siden bredt sig, kan Per Warming berette.
Men problemet viste sig at ligge et helt andet sted.
- Nogle af de unge fra Globale Rødder ville slet ikke synge fællessang - heller ikke selv om det havde været 'blodrøde arbejdersange.' Et rockorkester med gode politiske tekster, det ville de gerne have, men ikke fællessang - 'det ville være som at komme i skole igen', sagde de. Det problem løste vi ikke. Men alle rettede ind på et kompromis, smiler han.
- Hvad er der sket? Er det medierne og markedet og deres rollefordeling mellem sangproducent og sangkonsument, der fortrænger den kollektive fællessangsudtryk? Både på venstre og højre fløj? spørger han.
- Året efter skrev Jesper Jensen en dansk tekst til Woody Guthries 'This land is your land' til Danmarks Sociale Forum. Mikael Wiehes 'En sang til modet' blev sendt ind til sangbogsudvalget, men kom ikke med i Højskolesangbogen` tilføjer Per Warming.

Vi ta`r danskheden igen
De to troubadurer er ved at lægge sidste hånd på et fælles sang- og debatprogram med titlen 'Vi tar danskheden igen'
- Det irriterer os, når Dansk Folkeparti fremfører deres 'Danmark-for-danskerne-danskhed' og venstrefløjen slet ikke vil snakke om danskhed. Blut-und-boden fra højre og ideologiske abstraktioner fra venstre modarbejder ikke hinanden, men forstærker hinanden, siger Pelle Voigt.
Den 21.december havde de to trobadourer premiere i Flensborg og fortsætter turneen i Ålborg i januar. Med sange fra den sorte salmebog, den blå højskolesangbog og den røde arbejdersangbog vil vi tegne et Danmark vi kan være bekendt, siger Per Warming, kigger på Pelle Voigt og griber guitarerne for at slå et par akkorder an og bryde ud i sang.