Michel Houellebecqs fabuleringskunst fejler ikke noget! Et flimmer af verdenshistoriens filosoffer, videnskabsmænd, modefolk suser forbi
af Mauri Johansson
Den knap 50-årige franske forfatter Michel Houellebecq debuterede som romanforfatter i 1994 og brød internationalt igennem i 1998.
Med hans seneste roman 'Muligheden af en ø' har han delt Paris midt over og udråbes nu til et af tidens store franske navne.
Romanen er et særpræget gadekryds mellem science fiction, detektivroman og lidt halvflad porno.
Hovedpersonen er blevet stenrig på en samling skumle shows eller film ('Vi foretrækker palæstinensiske sexorgier', 'Æd Gazastriben', 'Lad os kaste miniskørter ned over Palæstina' og videre i den dur).
Han afvikler en stribe damer i og udenfor ægteskaber og havner i en halvreligiøs sekt, de Lanzarotebaserede elohimitter, der har igangsat en 300-årsplan med at videreføre individer med bibeholdt krop og hukommelse, og altså ikke 'bare' en simpel kloning.
Bogen er således et slags dialog mellem Daniel 1, formentlig hovedpersonen, og de senere eksisterende Daniel 21 til 25. I den fremtid er der ingen fysisk kontakt mellem disse 'nymennesker' - kun via computer. Alle følelsesreaktioner er elimineret.
Udenfor de høje hegne lever primitive 'urmennesker', man kan plaffe ned efter behov.
Et ægte gadekryds, en spidsøret hund, Fox, følger Daniel i de senere inkarnationer. Den dør ved herrens død, for at kort efter i identisk kopi at blive suset ud af et korps fra Centralbyen, der ledes af Den øverste Søster.
Sådan bliver det ved. Fabuleringskunsten fejler ikke noget! Et flimmer af verdenshistoriens filosoffer, videnskabsmænd, modefolk mv. suser også forbi.
Det er lidt svært, at få fornemmelsen af, hvad præcis det er, der gør bogen så omdiskuteret. Måske er det netop cocktailen af porno, science-fiction og de indbyggede detektivromanstumper?
Vil man læse noget ret alternativt er chancen der:
Michel Houellebecq. Muligheden af en ø. Borgens Forlag. 2006. 357 sider, kr. 299,95 (vejl.).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278