Hvordan begyndte terrorspiralen? Og hvem har gavn af terrorisme

af Julian Odgård
Den såkaldte krig mod terror er en bog, som går bag om kulisserne og afslører den myte, som krigen mod terror er.
Bogen giver læseren et dybt indblik i terrorens væsen. Forfatteren tager en lang række spørgsmål op. Blandt andet, hvordan terrorspiralen begyndte, og hvem der har gavn af terrorisme.
Der bliver trukket flere historiske paralleller op, som viser os, at dæmonisering og dehumanisering af 'fjenden' altid har været et middel, som er blevet brugt af magthaverne.
I middelalderen var det videnskabsmænd, som blev kaldt for kættere eller hekse. Før og under Anden Verdenskrig var det jøderne.
De europæiske erobrere så sig selv som overmennesker, der skulle civilisere og kristne de vilde indianere, og dæmoniserede dem for at retfærdiggøre utallige overgreb mod den indianske befolkning. Før og under Anden Verdenskrig var det jøderne.
Opbygningen af fjendebilleder og dæmoniseringen af 'de andre' skaber en frygt i befolkningen, en frygt som magthaverne bruger til at tvinge deres vilje igennem.
Et eksempel er den såkaldte krig mod terror. Efter Sovjetunionens sammenbrud havde den vestlige verden ikke længere nogen fjende. Der manglede altså et påskud for at starte nye imperialistiske røverkrige. Man havde brug for en 'fjende', og denne kunstige fjende er terrorismen. Og det er igen et bestemt folk, som bliver stemplet som terrorister. Nemlig muslimerne.
Hvem har interesse i at opretholde en nærmest permanent krigstilstand?, er endnu et af de mange gode spørgsmål, som bliver taget op i bogen.
Den amerikanske militærindustri er afhængig af en fortsat stigende produktion af våben. USA bruger flere penge på militæret end nogensinde før.
Våbenindustrien giver tusindvis af arbejdspladser, og har en meget stor betydning for USA`s økonomi.
Men er det muligt at opnå en fredelig verden uden krige og dæmonisering af andre folkeslag? Det er et af de centrale spørgsmål i bogen, og den er en smule for idealistisk hist og her, men bogen indeholder meget stof til eftertanke.
Selvom der er mange spørgsmål, som man kan få svar på, så stiller bogen også læseren en del spørgsmål, som man kan tænke i lang tid over.
En sådan bog kunne sagtens være på mange flere sider, men de spørgsmål, som er taget op i bogen, behandler forfatteren meget grundigt.
Det er en bog som skal læses af alle, og på trods af komplicerede emner, er den skrevet i et letforståeligt sprog.
En stor fordel ved bogen er, at den også indeholder en lang række forslag til handlemuligheder imod den politik, der indskrænker faglige rettigheder og menneskerettigheder i terrorbekæmpelsens navn.
Der er dels forfatterens egne ideer - blandt andet nogle kraftige opfordringer til de store faglige organisationer til at gøre en stærkere indsats for en bedre regering, dels omtale af organisationer som Oprør, Grundlovskomiteen og Palæstina-solidaritets arbejdet og mange flere.
Forfatteren fremhæver Dagbladet Arbejderen som en af de mest konsekvente forkæmpere for menneskerettighederne.
Arbejderen har også leveret fotos som en del af bogens rige illustrationsmateriale.
Et afsnit med forslag om mere samarbejde mellem politiske kunstnere har allerede været bragt i Arbejderen sidste år.

Karsten Mathiasen.Den såkaldte krig mod terror. Fredsforlaget. www.tilgivelse.dk