Tegneserien Sidste År Som Makulatoroperatør udforsker ydmygelsen ved det meningsløse arbejde, nyudklækkede studenter ofte udsættes for

af Helene Caprani
Sebastian Polk har netop fået sin studenterhue, da hans liv går i stå. Hvordan kommer man videre fra en skemalagt hverdag, når man ikke ved hvem man selv er - og hvad man vil med tilværelsen? De spørgsmål stiller Tobias Enevoldsen i sin grafisk og sprogligt raffinerede 'Sidste År Som Makulatoroperatør'.

Ingen ben
Den usikre og anonyme Sebastian har ingen ben, og hans uudtalte mål er naturligvis at skaffe sig midlerne til at komme videre af sin egen vej. Et let metaforisk trick fra tegnerens side, men det virker da nogenlunde.
For at bygges op må den unge mand åbenbart først pilles helt ned. Hans formynderiske ophav skaffer ham et forfærdeligt job med at makulere (blankt!) papir i en kontorvirksomhed. Chefen og kollegerne er kolde og groteske, og fornedrelsen har ingen ende.
Sebastian finder dog to venner i parret Kenneth og Barbara - bemærk navneligheden med et kendt dukkeprodukt.
I sin desperate jagt på identitet og i det hele taget menneskeligt selskab lader staklen sig suge ind i heppekoret af overfladiske firmaludere.

Afsky overfor firmakulturen
Historien er en glimrende og original satire over livsbetingelserne for nutidens ungdom, med en passende dosis afsky overfor nykorporatismen i det private erhvervsliv.
Den unge herres tanker kredser lidt meget om sexlivets glæder, men det modsvarer måske Enevoldsens eget interessefelt i den alder.
Helt i tråd med emnet hedder farveskalaen sort-grå-hvid, men stregen er anderledes sprudlende og flirter endda med picasso`sk perspektivering.
Hver side er forskelligt opbygget, hvilket giver en levende og forfriskende fortællerytme. Det nye undergrundsforlag, Brun Blomst, har bestemt ikke ramt forkert med denne udgivelse - det er stærkt modspil til de kommercielle kæmper.

Tobias Enevoldsen. Sidste År Som Makulatoroperatør. 77 sider, gråtone, stift kartonbind. 80 kr. Brun Blomst 2006. brunblomst.dk