16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En sammenblanding af alt til faget hørende

En sammenblanding af alt til faget hørende

Torsdag, 11. januar, 2007, 00:00:00

Maleren Thomas Bergendorff kommer også i højderne, ud i bjergene, omkring forblæste kyster. Og smukke kvinder er altid en rejse for øjnene

af Ole Ree
Da søheksen, skarnstøsen Catrina, gik amok og nærmest druknede og udslettede New Orleans, var verden tæt på en af de største kulturkatastrofer, endnu set.
Mange andre byer er også musikhistoriske perler, men ingen har som New Orleans med jazz og blues så rendyrket en sjæl.
Det er nok den by der bliver sunget mest om. Langt foran Paris, New York, Wien, San Fransisco.
De andre byer har jo andre ting med i håndtasken: kunst, klassisk og organiseret selvtægt i baggården og ikke altid en violin i violinkassen.
Udstillingen på Cafe Blågårds Apotek med Thomas Bergendorffs malerier, er en sammenblanding af alt til faget hørende, og derfor en kærkommen oplevelse af noget, der næsten forsvandt.
Der fornemmes lidt fra huset med de røde lygter, House of the risin` Sun, nok det mest berømte af sin slags. Alligatorerne snøfter i baghaverne under de viftende palmer langs verdens længste musikflod, Mississippi, fra Chicago, St. Louis, Memphis og finale i New Orleans...
Musikkerne blæser og sveder, dog ikke til storm og våde dræberorkaner, men til smægtende bevægelser og stemninger i sindet. Deres sved ligger som en musisk smog over alt, når for eksempel Mardi Grass-festivalen gynger folk ind i en evig cirkeldans, hvor fødderne ikke rører jorden i dagevis.
Der er desværre ikke navne på ansigterne, men det gør måske ikke så meget, da musik altid taler for sig selv. Og altid finder vej ligesom vand.
Thomas Bergendorff kommer også i højderne, ud i bjergene, omkring forblæste kyster, - - og smukke kvinder er altid en rejse for øjnene.
Nogle af billederne har været udstillet før på byens oase og kulturelle perle, men vil altid kunne huskes lige meget hvor man er, og hvornår solen går op og ned.
Som vanlig herfra ingen stjerner, men fem natkjoler, dyppet i sort kaffe, så de kan synge hele natten.

Thomas Bergendorff.
Cafe Blågårds Apotek.
Blågårds Plads 2.
www.kroteket.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jan. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur