Australsk film om at finde sig selv som teenager og menneske

af Anders Fenger
Her er en film til din teenagedatter eller 'besværlige' og genstridige søn, der dagligt kæmper for at skabe sig selv en identitet. Det er også en film, henvendt til de to herlige typer selv. Alene i biografen uden 'de gamle røvhuller.'
For filmen stiller fokus på et stort problem for mange unge i de år. Hvem er jeg? Hvem, kan jeg regne med? Hvad vil jeg og hvem forhindrer mig i virkeligheden i det? Hvad er kærlighed. Og hvad med sex?
I den stramt komponerede australske film, Summersault, der i 2004 gjorde fuldstændig rent bord ved uddelingen af de australske filmpriser, ser vi Heidi (Abbie Cornish) på 15 år flirte med alle de mænd, hun kan komme i nærheden af - også sin mors kæreste!
Da moren får nok, stikker Heidi af til et skisportssted for at møde en tidligere ferieflirt, men han dukker ikke op. I stedet løber hun ind i landmandssønnen Joe. Han hjælper hende med at få et job og et sted at bo og forsøger at få hende til at forstå forskellen på sex og kærlighed.
Undervejs lægger man klart mærke til, at temaet for filmen, identitet, forvirring, flugt og menneskelig kulde, afspejler sig gruopvækkende i de blå-hvide billeder fra det forfrosne vinterlandskab med grå bjerge og snesjap i gaderne.
På sin vis lykkes det godt Summersault at vise den menneskelige kulde, vores moderne, kapitalistiske samfund er præget så meget af.
Den viser så tydeligt en række mennesker, tilsyneladende fra arbejderklassen, der opfører sig som en samling stridende og konkurrerende enkeltindivider, der forfølger egne individuelle særinteresser. Fremnmede overfor hinanden.
Enhver ville have fordel af, at de andre ikke var der. Enhver er således overflødig. Heidi især føler sig udenfor. Hun har svært ved at finde sin plads i den, flygtige, kriseramte familie. Hun flygter, da hun ikke føler, hun får lov til selvt at få indflydelse på sin identitet.
Og så må hun helt alene i verden forsøge sig med diverse roller, som hun forventer, hun skal udfylde. det er hjerteskærende at opleve hendes misforståede forsøg på at opnå kærlighed fra fulde, unge skiturister i de kolde hytter.
Undervejs lærer hun dog om forskellen på kærlighed og sex. Landarbejdersønnen Joe afspejler ro. Han har fundet fællesskab med kolleger på arbejdet. men også han eksperimenterer med sin seksualitet.
Den hjertevarme udlejer af skihytterne, der en tid tager Heidi under sine lune vinger, udstråler den menneskelige solidaritet, vi heldigvis er udstyret med, trods liberalismens og kapitalismens forsøg på at kvæle disse glorværdige karaktertræk.
Summersault har undervejs gode muligheder for at beskrive fællesskabets unikke evne til at få individer til at fungere. Men filmen kommer ikke helt i mål.
For, er familien i sidste ende ene og alene redningen for individet og fællesskabet?

Summersault. Instruktør: Cate Shortland. Premiere i dag.