Hæsblæsende og blodig flugtfilm med totalt sindsoprivende klip og rystende close-ups. Men Mel Gibsons nye Apocalypto om maya-indianerne har et temmelig søgt formål

af Anders Fenger
Mayaernes magt er på sit højeste i 1512, men fundamentet er ved at smuldre mens adel og præster stadig kræver flere templer og menneskeofringer til guderne.
Unge Jaguar Paw, der er hovedpersonen i Mel Gibsons nye voldsorgie Apocalypto, bliver udvalgt til at lade livet for at sikre fortsat fremgang. Men Jaguar har bestemt ikke tænkt sig frivilligt at affinde sig med sin skæbne og tager kampen op mod det undertrykkende og barbariske regime.
Han flygter fra huggeblokken på templets top og udsletter, som en anden Rambo, alle sine forfølgere for at redde sin kone og barn i gemmestedet dybt nede i en brønd, der er faretruende tæt på at fyldes med regnvand.
Det er handlingen i den hæsblæsende flugtfilm med sindsoprivende klip og close-ups.
For de, der elsker en rigtig action-film og godt kan lide popcorn i store bøtter, er den lige i øjet. Det er en voldsfilm, blandet i en gryde med lige dele First Blood, Passion of Christ og Den Sidste Mohikaner.
Med en svag odeur af Kong Salomons Miner...
Men så er det - i bedste fald - positive også sagt.
Apocalypto er lavet af en instruktør, hvis kreative motor de seneste mange år har kørt på brændstoffet vold. Hvor temaet for Braveheart og Passion of Christ var martyrium og lidelse, fuldender den dybt religiøse australske instruktør og skuespiller trilogien ved at nedgøre en såkaldt barbarisk civilisation - mayaerne.
På sin vis har han indledt et ideologisk makkerskab med galningen i Det Hvide Hus, George Bush, der selv er ny-kristen og ædel korsfarer i kampen mod 'the bad guys' i civilisationernes kamp.
Mel Gibson har udtalt, at Apocalypto skal vise, at onde civilisationer æder sig selv op indefra og dør.
I stedet for at lave en film om for eksempel selvsamme USA, har han postet millioner i sin fascination af mayaernes såkaldt blodige og barbariske rige omkring 1512.
Et rige, der heldigvis for kristne Mel Gibson, bliver knust i filmen, da tre spanske skibe med erobrere til sidst ankommer til Yucatans kridhvide kyst...
Mayaerne fremstilles i hvertfald som hjerteløse 'vilde' og blodige abekatte. Hovederne ruller og hjerter rives ud af de levende kroppe, mens ypperstepræsterne tilbeder solguden i håbet om bedre høst.
Væk er alle facts, der fortæller, at mayaerne var og er et folk med stor blidhed overfor børn og især gamle og afdøde forfædre. Et folk, der først blev næsten knust af de spanske erobrere og siden diskrimineret af USA-imperialisterne og deres frihandelsaftaler og lokale marionetter i diverse bananrepublik-paladser.

Uvidenhed
Mel Gibson, der med Apocalypto balancerer på kanten af det latterlige og absurde, giver nu millioner af sagesløse biografgængere et skævt billede af en af den vestlige halvkugles mest storslåede civilisationer på den tid.
Gibson ved måske ikke, at mens danskerne boede i usle træhytter i 1400-1500-tallet og døde af bylder, studerede mayaerne astronomi og byggede enorme templer, mens de, besatte af tal, udviklede sindrige kalendere.
Desuden bør Gibson lade være at skrive i rulleteksterne, at mayaerne boede i det nuværende Mexico, Honduras og Guatemala, når alle kendere af historien ved, at de også boede i Belize og El Salvador.
Og så lad være at lade nordamerikanske Commanche-indianere (Me Tombo - you Scarface...) spille Yucateka-maya-indianere. De indøvede, staccato-agtige sprogreplikker er af og til uudholdelige at høre på.
Om igen, Gibson. Eller måske skulle du have ladet helt være...

Apocalypto. USA. Med Rudy Youngblood og Dalia Hernandez. Instruktion: Mel Gibson. Premiere i dag.