Peter Schaufuss ballet ¤¤Satisfaction¤¤ over Rolling Stones musik betyder at nye grupper tilskuere bliver bragt i spil og får en introduktion til denne kunsforms forførende trin

af Anders Fenger
Rocken har altid været et kollektivt fænomen, hvor gruppen, massen mødtes i en storslået ekstatisk fejring af livsglæden og oprøret. Sådan var det også med Rolling Stones.
Og det smitter af på danserne i Peter Schaufuss ballet Satisfaction, der fredag og i weekenden var på besøg i Operaen på Holmen i København.
Så kom ikke her og kald ballet udført til renskuret og rå rock for en finkulturel elite-kunstart...
Satisfaction', der er foreløbig sidste del af Peter Schaufuss-ballettens trilogi om rockikoner, har været på landsturne i det sidste årstid, og påkalder sig en række refleksioner over, hvordan begrebet finkultur kan nagles til jorden. Og hvordan kunstarter som ballet, klassisk og opera, der i århundreder har været domineret af borgerskabet feinschmeckere, retteligt kan ses og nydes af en anden klasse, end dem på parnasset.

Nyt publikum
Satisfaction består af 23 Stones-numre i originalversionen, som kom godt ud fra højttalerne. (men vi manglende unægteligt bandet selv!)
Dansens blev fremragende forbundet med musikken. Og det var en stor styrke.
Egentlig satte Satisfaction ikke nye koreografiske mål, men styrken var, at nye grupper tilskuere blev bragt i spil og fik en introduktion til ballettens forførende trin. På en folkelig måde, formidlet af de flittige dansere, der svedte som søfyrbødere ved glohede skibs-ovne.
Størsteparten af publikum denne fredag aften i den Mærsk-betalte store Opera-scene var pre-68`ere, ofte med søn eller datter på slæb.
Dét, i sig selv, var livsbekræftende at se. Her var langt mellem silkekjolerne .

Gav modstand og enhed
Satisfaction er ikke decideret stor, koreografisk kunst, men god underholdning i flotte rammer leveret af et kompagni fuld af musikalsk danseglæde.
Schaufuss, der pt. er i økonomisk uvejr med sin ballet-trup i Holstebro, har i stedet for at fortælle en enkelt historie i Satisfaction, valgt at lave koreografi i hvert enkelt nummer. Ofte inspireret af en farve som i sørgmodige 'Ruby Tuesday' med Talia Evtushenko i skarlagenrød dragt og Robin Bernadet som hendes elsker i en vidunderlig pas de deux (dans for to). En dans, hvor de to gav hinanden både modstand og enhed, bekræftede dialektikken på fornem vis.
Schaufuss masseoptrin med 'The Lantern' imponerede, da hele danseholdet iført pandelamper farer rundt som gassede minearbejdere.
Faktisk afspejler de 23 numre af Stones meget godt bandets musikalske udvikling. Dog savnede man de mere politiske og sociale sange fra især albummet 'Beggar`s Banquet' fra 1968 med sangen 'Street Fightin` Man' og den intense og simple kærlighedshistorie i 'Factory Girl.'
For Stones musik var (især i starten) farlig. Borgerskabets ledvogtere advarede i voldsomme toner mod bandet og deres oprørske ånd, der stod i stor kontrast til Beatles afblegede pop.
At Rolling Stones så senere fik smag for penge, at Jagger slået til ridder af The Queen, og bandet blev en kulturindustri og en del af borgerskabets underholdningskorps, er en anden sag.
Lad os huske dem som 'The Bad Boys' med den frække, provokerende attitude.

Satisfaction. Peter Schaufuss Balletten. Koreografi og iscenesættelse: Peter Schaufuss. Operaen, fredag.