Spændingen, samkvemmet, eller blot dialektikken, mellem det vante og det uvante er, så vidt jeg kan se, forudsætningen for livets lys, skriver Henk Hansen om kulturstoffet i Arbejderen

af Henk Hansen
Danmark har cirka to mærkelige aviser:
Information og Arbejderen. De tør begge skille sig ud fra normalitetens mainstream i nyhedsdækningen og kulturstoffet, om end det sker på vidt forskellige måder. Og hvordan gør vi det?
Arbejderens bidrag til en kulturkamp er uden tvivl et tema, redaktion og bladets læsere jævnlig gør sig overvejelser omkring. Hvorfor ikke prøve at dele nogle af mine tanker med bladets læsere.
Strengt taget er udgangspunktet en bog, 'Liv og lys' om C. V. Jørgensens tekstunivers, skrevet af Jesper Larsen, uddannet herreekviperingshandler og siden cand. theol.
Men en boganmeldelse skal du ikke vente: Dels er bogen ikke videre god, og vigtigere, så har C. V. Jørgensen inspireret mig på utallige måder og til utallige tider. Altså: Det er om ham, det handler.

Tanker på jagt
At sætte tanker på jagt er vist både en videnskabelig og kulturel tilgang til livet, men det er jo ikke nødvendigvis den letteste måde at leve livet på.
Men synspunktet og tilgangen er revolutionær.
Tænk blot på Engels' bidrag med 'Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske'
Via arbejdet og de konsekvenser og senere tanker, det frembringer, bidrages der til en progressiv proces. Også de gange, hvor de konkrete resultater er alt andet end opmuntrende og helt utilsigtede.
At sætte tanker på jagt kan ligne det, Børge Houmann, fhv. redaktør for Land og Folk, omtalte med ordene: 'Vi var et par urolige hoveder, der gerne ville lave lidt om på samfundet.'
Denne uro, der vel bunder i inspiration og skabertrang, lader sig kun med store omkostninger, bure inde i konformitet og vanetænkning.
Sagt i en mere filosofisk sammenhæng, hentet fra 'Sofies verden'-romanen om filosofiens historie.
Her siges, at Hegel ikke udtalte sig om noget konkret, men beskæftigede sig med udviklingens love.
Er kulturstoffet i Arbejderen båret af Hegel, dialektikken, af forståelsen af udviklingens dynamik, som Marx om nogen gjorde sig til talsmand for? Eller et mere åbent spørgsmål: hvordan placerer vi kultur-stoffet og dialektikken - altså udviklingslæren - i et dynamisk og spændstigt samkvem: Og forresten, hvor er C. V. Jørgensen henne i alt dette?

Urolige hoveder
Der er ingen grund til at trætte læseren med konkrete svar på spørgsmålene.
De urolige hoveder véd, hvor vigtig spørgsmål og søgen efter svar er for den progressive proces.
Vi skal få folk til at undres, det er af dette stof, fremskridtet formes, det er den gnist, vi gerne skal stimulere i kulturformidlingen.
I Arbejderen er vi så dejlig fri for pligtstof. Ingen biograf-reklamer, ingen bog- eller teaterreklamer forventer eller kræver, at vi anmelder deres produkt.
Vi er ikke underlagt noget tidspres, men har tid til at lade de urolige tanker bundfælde sig og give dén oplevelse videre.
Urolige hoveder er præget af uventede indfald, skæve associationer, som bringer næring til en ny og muligvis overraskende klarhed. Vi må ikke forvente, at kulturredationen, lige lidt som af nyhedsredaktionen, altid formidler noget, der underbygger vores umiddelbare forventninger.
Det er vist en umiskendelig menneskelig mekanisme, at vi gerne ser os bekræftet i vort eget livssyns og finder stor glæde ved at læse og opleve, hvor smukt og brilliant, det kan gøres i nyhedsformidling, debat og anden kunstnerisk udfoldelse.
Men bekræftelsen bliver først en berigelse, når den tør møde det uventede og umiddelbart uforståelige som en uundgåelig udfordring mod vanens væsen.
Spændingen, samkvemmet, eller blot dialektikken, mellem det vante og det uvante er, så vidt jeg kan se, forudsætningen for livets lys. Forudsætningen for de urolige hoveders evige jagt på ro.

Arbejderen & CV
Når Arbejderens kulturstof er bedst, bryder det med de gængse traditioner for, hvordan kultur formidles og for kulturstoffets grænser.
For nylig kunne vi i Arbejderen læse om den sovjetiske psykolog, Vygotskij, at han var psykologiens Mozart.
Efter revolutionen i Rusland udviklede Vygotskij med et par andre, hvad de kaldte sovjetpsykologien, en ny tilgang til psykologien, der byggede på Marx' materialisme og dialektiske synspunkt.
Det blev et kvantespring for den psykologiske videnskab - betingelserne for menneskets psykologiske udvikling fik fornyet klarhed.
Nu er det lidt langt ude at blande kultur og psykologisk videnskab sammen, med mindre altså, vi mener, at kulturens opgave er at få mennesker til at se sin verden med nye øjne, med nyt sind.
Hvorvidt Arbejderen gør det, overlader jeg til læseren at spekulere over.
Vi fritages nemlig ikke for det ansvar og den viden, at arbejde - også tankens - er nødvendig for ny erkendelse. Og da vi godt kan bruge en diskussion om kulturen og dens formidling i Arbejderen, bliver mit bidrag at stille et par spørgsmål.
Om C. V. Jørgensen? Han er gemt imellem alle disse linjer.
Om bogen 'Liv og Lys' - her forsøges at anvende udvalget tekster af C V. Jørgensens som salmer, men progressiv kultur dæmoniserer dogmer - også de teologiske.

Anders Kjærsig og Jesper Hougaard Larsen: Liv og Lys - Rockpoesi, eksistens, religion. C.V Jørgensen og Steffen Brandt. Forlaget Hovedland, 176 sider + 16 sider illustrationsark, vejl. pris kr. 229,-. Er udkommet.