Maj93 er en ung gruppe af erfarne kunstnere, der forstår værdien af godt kammeratskab. Det gennemsyrer også dette års udstilling.

af Finn Hermann
Maleren Jørgen Buch fejrer sine 40 år som aktiv kunstner med en retrospektiv ophængning på Maj93`s udstilling i Helligåndshuset i København.
Hvad enten han maler en yndefuld gravid kvinde med en fugl i håret, en trillebør på en lysende grøn græsplæne, erindringsbilleder fra Island eller en urokkelig russisk betjent, er der en egen appel i hans billeder, en fasthed i tegningen, en stramhed i kompositionen.
I Jørgen Tang Holbeks landskaber slynger stranden, klitterne og brændingen sig som arabesker gennem billedrummet. 'Fra Stevns, Gevnø' er et hyldestmaleri til Niels Larsen Stevns - i Larsen Stevns` karakteristiske stærke kontrastfarver - og med en række vindmøller, nænsomt drillende anbragt i baggrunden!
Eyvind Schaldemose viser erindringsbilleder fra eksisterende eller drømte byer med huse, broer, onkel Aksels veteranbil, legende børn, unge piger mellem totempæle og blomster med barnehoveder. Surreelt og jordnært på samme tid.
Jordnære er også Christine Scherfigs billeder fra den tæt bevoksede have, den massive ildrøde kat, den enorme røde høne, dådyrene i krattet, de røde valmuer og pæonen, der strutter truende som en vældig knytnæve.
Også Lena Bidstrup dyrker i enkel form det nære - et sangkor, caféstolenes ornamentik, eller de smukke vævede tæpper med blomstermotiver. Enkelt og appellerende som folkekunstens billeder.

Stram struktur og sammenhold
Kirsten Antonie Sørensen går andre veje: I hendes sarte akvareller af små oliventræer spændes motivet ud over det hvide papir som en stram, og dog, yndefuldt vibrerende struktur.
Keld Bech Christensens muntre, robuste billeder skildrer dét sammenhold, han oplever i solidarisk kamp. Mennesker og huse og røde faner i signalfarver, kraftige, kantede penselstrøg i store groft tilskårne kompositioner.
Gruppens to 'abstrakte' malere repræsenterer tillige to af udstillingens yderpunkter.
Alfred Friis` billeder synes skabt i en enkelt koncentreret gestus som en mellemting mellem tegn og organisme.
Søren Birk Pedersen søger det minimale udtryk med udgangspunkt i antikkens arkitektur, hvis søjler, karme, porte, han sammenfatter i simpel, tidløs ornamentik. På hver sin måde tilstræber de den størst mulige enkelhed i udtrykket.
Fra det enkle til det mangfoldige. Fra fantasifuld fortælling til rendyrket sansning:
Buller Hermansens nænsomt dekorerede, klassiske stentøjskrukker og anderledes fabulerende maskekrukker fuldender billedet af en rigt facetteret og sammenhængende udstilling.

Maj93-2007.Helligåndshuset, København. Indtil 11. februar.