Et sprog er ikke en ordbog. Et sprog kan kun fungere og dermed overleve i udveksling med andre sprog

af Kjeld Stenum
Bor man på en øde ø med en kokospalme, et buskads og det store blå ocean omkring, så er det ikke så mange ord man har brug for.
Det er først - hvis vi er flere - at det bliver dramatisk nødvendigt med et sprog til at lægge planer, når årets skib sejler forbi i det fjerne. Eller, hvis alt går godt, skal forklare verdenspressen udførligt om, hvordan det var at leve på den øde ø.
Danmark er i flere henseende ikke en ø. Vi er et sprogområde i en verden fyldt med 6000-7000 andre sprog end dansk. I den sidste uges tid har der været debat om det danske sprog, der skulle være udsat for et såkaldt domænetab, der betyder, at det danske sprog er vigende.
Det er helt klart også den fornemmelse, man får på gaden, i medierne, på internettet og i forskellige mobilplatforme. De engelske ord flyder ind som fyld og som de nye begreber. En tendens, som især har fået alarmklokkerne til at lyde, er, at 130 af 329 videregående uddannelser tilbyder undervisning på engelsk, der i forvejen dominerer forskningsmiljøerne. Også i virksomhederne fylder engelsk meget.
Derfor har den nye formand for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen, nu lagt Sprognævntes kurs om og anbefaler en årlig sproglig statusrapport i form af et sprogbarometer og eventuel en sproglov.
Dansk Folkeparti - der om nogen ved hvad det danske er, og som har gjort det til deres mærkesag - kunne godt forestille sig en sprog-ø. Det er en helt anden slags øer end dem, som Karen Jespersen - ny V`er og forhenværende S`er og VS`er - ville sende indvandrere ud på.
Sprog er noget kompliceret noget. Det er indlysende, at polariseringen i samfundet også udøves via sprog med dansk som det lokale sprog og engelsk som det globale.
Viden - som ikke er klassebestemt - udvikles og distribueres i stigende omfang på engelsk. Kommunikation foregår globalt på de sprog, der bliver brugt.
Engelsk er så stærkt og anvendt, at videreudvikling og udbredelse af engelskkundskaberne blandt danskerne er lige så nødvendigt, som det er uundgåeligt. Men der er selvfølgelig også andre sprog, der skal varetages, fordi diversiteten i sig selv er vigtig.
Er der grund til panik? Ud af de mest anvendte 500 danske ord er der ifølge Dansk Sprognævn 83 procent gamle danske ord, 14 procent tyske låneord, to procent andre låneord. To procent af det danske sprog består af engelske ord, og denne andel er ikke stigende, siger Sprognævnet også og konstaterer, at vi er gode til at optage engelske ord som for eksempel fil og rock. Lidt overraskende tal alligevel.
En løsning med, at alt nyt skal have et særligt dansk begreb eller navn, vil være krampagtigt og reelt svække det danske sprog. Et sprog er ikke en ordbog. Et sprog kan kun fungere og dermed overleve i udveksling med andre sprog. En anden faktor er, at dets samfundsmæssige anvendelse.
Sprog er klart en forudsætning, for at demokratiske og kulturelle processer kan udfolde sig, hvorfor et sprog hele tiden skal udvikles optimalt for at kunne spille denne rolle. Samtidig udvikles sproget gennem den samfundsmæssige udfoldelse, herunder den politiske. Der er hele tiden behov for at danne nye begreber i processerne for at kunne håndtere tidens spørgsmål.
Hvis sproget skal holdes kørende og skarpt, kan det kun foregå ved, at der foregår nogle kvalificerede samfundsmæssige aktiviteter og ikke ved en museal bevaringsindsats.